ForsideBlokhusDukketeater for hele familien på museum for papirkunst

Dukketeater for hele familien på museum for papirkunst

Dukketeater for hele familien på museum for papirkunst

Mandag den 4. august 2025 er alle eventyrlystne børn og voksne inviteret til en festlig dag med sjove og fantastiske happenings, når Museum for Papirkunst fejrer den folkekære og verdenskendte danske forfatter, Hans Christian Andersen, i anledning af 150-års jubilæet.

Han har jo ikke noget tøj på… Svanens opsætning af Kejserens nye klæder på Museum for Papirkunst
H.C. Andersens evig-aktuelle historie Kejserens nye klæder – om en kejser, som af to skurkagtige skræddere bliver overtalt til at tro, at han går rundt i klæder lavet af de smukkeste stoffer, mens han i virkeligheden ikke har noget på. Alle bliver fortalt at de, der ikke kan se tøjet enten ikke duer i deres embede eller også er de utilladelige dumme. Og hvem vil være det? Oplev Teatret Svanens humoristiske historie – for hele familien – om dumhed og smålighed både hos kejseren og hans undersåtter. På Museum for Papirkunst den 4. august 2025 kl. 14.00

Eventyrfigurer, koncert, eventyrfortælling, udstillinger og japansk kirigami
På hyldestdagen kan du også møde Svinedrengen og hans grise, Konen med æggene, Den grimme ælling, Klodshans og mange af de andre kendte og kære figurer fra eventyrene. Du kan lytte til skøn H.C. Andersen relateret musik, se japansk kirigami, og møde selveste H.C. Andersen, der kaster glans over jubilæumsfejringen. Museet åbner ny udstilling, der hylder den verdensberømte forfatters arv og virke og sætter fokus på Andersens papirklip, der, ligesom hans eventyr, rummer lag af mening, skønhed og dybde. 

Borgere i Jammerbugt Kommune – fri entré i et år
Der er fri entré for alle på dagen og for borgere i Jammerbugt Kommune er der fri entré til Museum for Papirkunst i et helt år – fra den 4. august 2025 til den 4. august 2026. ”Museum for Papirkunst er alle borgere i Jammerbugt Kommunes kunstmuseum” udtaler stifter af Museum for Papirkunst, Bit Vejle. ”H.C. Andersen sagde: ”At leve er ikke nok. Solskin, frihed og en lille blomst må man ha’”. Blomsten er symbol på kunsten, og museet er en kunst-blomst i vores kommune. Museet ønsker at gøre kunst og kultur tilgængelig og nærværende for alle.

Museet tilbyder senere på året undervisningsforløb til kommunens 4. klasser, hvor eleverne med støtte fra Region Nordjylland får en unik mulighed for at udforske H.C. Andersens verden.

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER