ForsideAndetDomea Aabybro inviterer til ...

Domea Aabybro inviterer til 1. spadestik på Fjerritslev College 40 nye studieboliger.

Bygherren Domea, Aabybro, håber, at mange vil møde op tirsdag den 30. juli kl. 13.00, når borgmester Mogens Christen Gade tager 1. spadestik til 40 nye studieboliger, der opføres på nabogrunden til Fjerritslev Gymnasium, Skovbrynet 9.

Unge studerende på STX-, HF- eller HHX-uddannelsen på Fjerritslev Gymnasium kan snart se frem til nye studieboliger og ud af de 40 boliger vil 16 stå færdige den 1. februar 2020, mens de resterende 24 boliger og fælleshuset forventes klar den 1. august 2020.

Byggeriet består af et-værelses boliger på 25 m2 med tekøkken og bad samt et samlende område til både inde- og udeaktiviteter omkring boligerne og det 400 kvm. store fælleshus.

Byggechef Jan Tang fortæller, at de unge, der pt. bor på Fjerritslev Kro og Fjerritslev Vandrerhjem, har været involveret i projektet fra starten – både omkring indretning af boliger og udformning af fælleshuset – og det er bl.a. ud fra deres ønsker, at boligerne gøres lidt mindre, så fælleshuset og arealerne heromkring får større betydning som et socialt samlingssted.

Byggeriet er i én etage, bestående af 5 bygninger med en sammenhængende tagkonstruktion, der gør, at man kan gå tørskoet fra bolig til bolig, som sammen med det lukkede gårdmiljø skaber optimale betingelser for fællesskabet og socialt samvær.

Fælleshuset er i to etager og vil fungere som samlingspunkt for de studerende. Byggeriet udføres som et bæredygtigt træ byggeri med stor fokus på miljøet.

Entreprenøren har på nuværende tidspunkt allerede fjernet muldlaget, så der er klar til støbning efter sommerferien.
- Annonce -

SENESTE ARTIKLER