DMI: Snestorm rammer Nordjylland i aften

Vinter Foto: Jammerbugtposten.dk
Foto: Jammerbugtposten.dk
Print Friendly, PDF & Email

DMI: Snestorm rammer Nordjylland i aften

Søndag aften skrev DMI på deres hjemmeside, at en snestorm primært vil ramme Nordjylland og centrale dele af Jylland i aften.

DMI skrev i går aftes følgende på Twitter:

Prog. er mere sikre på vejrudviklingen tirsdag. Derfor varsler meteorologerne for snestorm i den nordlige halvdel af Jylland. Resten af landet får også en barsk vejrdag, men sandsynligvis ikke i et niveau, der lever op til kriteriet for snestorm.

Foto: dmi.dk

På dmi.dk i går aftes kl. 20.30 meldes der ud om varsling i kategori 2 for snestorm:

Aktuelt varsel – næste 48 timer

Varsling om snestormTirsdag bliver et hårdt vejrdøgnDer er varsel om snestorm for den nordlige og centrale del af Jylland fra sent mandag aften til tirsdag eftermiddag. En snestorm kræver frost, kombineret med en dyne nysne (mere end 10cm) og en god gang blæst (mere end 10 m/s), så der dannes snedriver.

I de varslede områder vil det begynde at sne mandag eftermiddag eller aften, og samtidigt vil vinden tiltage fra øst, så en snestorm efterhånden bliver en realitet. I løbet af tirsdagen går vinden om i nord, og det er først om eftermiddagen at snevejret ophører. De samlede snemængder ventes at nå om mellem 15 og 30 cm, men lokalt kan der måske komme 30-40 cm. Så der kommer en del sne som vinden kan kaste rundt med og danner snedriver af. Temperaturen vil ligge omkring frysepunktet, men falde i løbet af tirsdagen til mellem 2 og 3 graders frost.

Resten af landet skånes ikke for barskt vintervejr, her kommer der blandede nedbørsformer i form af sne, slud og regn. De blandede nedbørsformer skyldes at temperaturen her vil ligge fra frysepunktet til 4 graders varme. Ud på dagen falder temperaturen dog igen, så nedbøren primært vil falde som sne.

Beredskabsstyrelsen skriver:

Hold dig orienteret, tag afsted i god tid, og forbered dig, hvis du skal ud.

Foto: Beredskabsstyrelsen

LÆS OGSÅ: Ved du, at Politiet patruljerer online?