ForsidePandrupDM-succes for Jetsmark: To unge skytter klar til Nordisk Mesterskab

DM-succes for Jetsmark: To unge skytter klar til Nordisk Mesterskab

DM-succes for Jetsmark: To unge skytter klar til Nordisk Mesterskab

Jetsmark Sogns Jagtforening kan se tilbage på en særdeles vellykket weekend ved Danmarksmesterskaberne i skeet i Esbjerg. Otte skytter repræsenterede klubben, og de vendte hjem med både medaljer, finalepladser og udtagelser til Nordisk Mesterskab.

Tre af klubbens skytter kæmpede sig hele vejen til DM-finalen. Emil K. Petersen viste endnu en gang sit høje niveau og sikrede sig guld efter en spændende finale. Dermed kunne han lade sig hylde som dansk mester for tredje år i træk.

Andreas Kragbæk sluttede på en flot fjerdeplads, mens Per Knudsen blev nummer syv.

Christoffer Bech var også tæt på finalen, men måtte efter et shoot-off se sig slået i kampen om den sidste finaleplads.

Flot medaljehøst

Også i Dansk Skytte Unions forbundsmesterskaber blev det til flere topplaceringer for Jetsmark Sogns Jagtforening.

I Herre Junior tog Christoffer Bech sølv, mens Johannes Andreasen vandt bronze. Sammen med Emil K. Petersen sikrede de også sølv i klubholdskonkurrencen.

I Dame Senior blev det til sølv til Mia Leed, mens Emil K. Petersen ligeledes tog sølv i Herre Senior.

Per Knudsen kunne lade sig hylde som vinder i Old Boys-rækken, mens Per Møller tog guldet i Superveteran.

To juniorer klar til Nordisk Mesterskab

For Johannes Andreasen og Christoffer Bech er sæsonen langt fra slut. De to unge skytter er i denne uge rejst til Estland for at deltage ved Nordisk Mesterskab, hvor de skal konkurrere mod nogle af de bedste juniorer fra de øvrige nordiske lande.

Samtidig fortsætter Emil K. Petersen med at gøre sig bemærket internationalt. Han er aktuelt nummer to på verdensranglisten i skeet og befinder sig dermed helt i toppen af international skydning.

DM-resultaterne understreger bredden i Jetsmark Sogns Jagtforening, hvor både juniorer, seniorer og veteraner markerer sig på højt niveau.

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER