Disse store fodboldkampe venter på dig i fjernsynet

Arkivbillede
Print Friendly, PDF & Email

Fodboldsæsonen 2022/23 er allerede godt i gang, og i de kommende måneder vil der være en masse spændende kampe, som du kan følge med i fra alle de bedste ligaer verden over.

I denne artikel guider vi dig til hvilke kampe og turneringer, du absolut ikke bør gå glip af i denne sæson, hvis du er en ægte fodboldfan. Vi kommer desuden med forslag til, hvor du kan se kampene henne. 

Alle de store derby kampe

Der findes derby kampe i alle de store europæiske fodboldligaer. I Danmark har vi det altid dramatiske opgør mellem FCK og Brøndby, mens der findes flere forskellige lokalkampe i den engelske Premier League, den italienske Serie A og spanske La Liga, for blot at nævne nogle få af de største ligaer. 

Lokalopgør mellem klubber er altid sjove at følge med i, fordi man nærmest kan mærke den ophedede stemning på den anden side af skærmen, og så giver spillerne bare lidt ekstra af sig selv, når de er i kamp mod deres ærkefjende.

Uanset om du er en fan af El Clasico opgøret mellem Real Madrid og Barcelona eller et vaskeægte nordengelsk krigsslag mellem Manchester United og Manchester City, så vil du være garanteret en gang god fodboldunderholdning lige fra kick-off. 

Her kan du se de største fodboldkampe

Det kan godt være lidt langhåret at finde rundt i hvilke fodboldkampe, du kan se på hvilke streamingtjenester. Da de forskellige udbydere har indgået aftaler med forskellige fodboldligaer, er det ikke nødvendigvis alle kampe du kan se samme sted. 

Hvis du er fan af en bestemt fodboldklub eller -liga har du måske allerede tilpasset din tv-pakke efter, hvilke sports- og fodboldligaer man får adgang til, men er du en “fodbold-løsgænger” og vil du gerne kunne skifte mellem forskellige ligaer, er det ikke altid lige nemt at gennemskue hvor du kan se så mange kampe som muligt. 

Heldigvis er der hjælp at hente. Ved hjælp af en streaming søgetjenesten sefodbold.dk for fodboldkampe kan du nemlig søge på kampe fra alle de største europæiske ligaer og streame dem fra både din pc, smartphone eller tablet. Det er ikke kun supernemt og overskueligt, det betyder også at du ikke går glip af dine yndlings-fodboldkampe, selvom du ikke er tilmeldt flere forskellige tv-pakker og streamingtjenester. 

Arkivbillede

Helt specielt i 2022: VM i Qatar

Noget helt særligt, du kan glæde dig til i 2022, er selvfølgelig VM i Qatar for herrer, som skydes i gang den 20. november 2022 når værtslandet Qatar møder sydamerikanske Ecuador i åbningskampen. Normalt afholdes VM i fodbold om sommeren, men på grund af de varme temperaturer i Qatar er verdens største fodboldturnering altså blevet rykket, og det bliver lidt specielt at følge med i. 

Ligegyldigt om man er en stor fodboldfan eller ej, er VM i fodbold noget alle kan være med til, og især hvis man gerne vil heppe på at ens landshold kommer videre fra de indledende gruppespil. Danmark har som bekendt kvalificeret sig og er havnet i indledningsgruppe med Tunesien, Australien og de forsvarende verdensmestre fra Frankrig, så de får brug for så meget støtte fra de danske roligans som muligt.

Mange af VM-kampene (især Danmarks kampe) bliver højst sandsynligt sendt på de landsdækkende tv-kanaler.