Af Diane Aarestrup, Borgmesterkandidat, Socialdemokratiet i Jammerbugt
Børn, ældre og syge – velfærd er noget, vi passer på sammen
Når vi taler om velfærd i Jammerbugt, handler det om hverdagen for rigtige mennesker – børnene i børnehaverne, de ældre på plejecentrene og de borgere, som kæmper med sygdom eller psykiske udfordringer. Det handler om tryghed, nærvær og respekt – værdier, som Socialdemokratiet står vagt om.
Vi har mange dygtige medarbejdere i Jammerbugt, som hver dag gør en forskel. I dagplejen, børnehaven, skolen, plejecentret og i hjemmeplejen. De møder borgerne med varme, tålmodighed og faglig stolthed – men presset er stort. Derfor skal vi som kommune turde prioritere velfærden først. Vi har ikke råd til andet! Det betyder flere faglige ansatte, ordentlige normeringer, en tryg klassekvotient, to-lære ordninger og ikke mindst tid til nærhed og omsorg.
Vi ved, at når et barn mistrives, rammer det hele familien. Når en ældre borger ikke får den hjælp, der er behov for, mærker både pårørende og medarbejdere det. Og når en borger bliver udskrevet fra sygehuset, skal vi som kommune stå klar til at tage over. Det kræver samarbejde på tværs – mellem hospitaler, praktiserende læger og vores lokale sundhedstilbud.
I de kommende år får kommunerne endnu flere opgaver på sundhedsområdet, og det er vigtigt, at Jammerbugt er klar. Vi skal bygge videre på de gode erfaringer, vi allerede har – fx den tætte kontakt mellem hjemmeplejen og de kommunale sygeplejersker. Det kommunale og regionale samarbejde skal styrkes i endnu højere grad i fremtiden. Vi skal være ambitiøse og se på muligheder for at gøre det endnu bedre. En af mange veje frem er små selvstyrende teams i hjemmeplejen, som er tryghed for borger og pårørende og med til at højne arbejdstilfredshed for ansatte.
Socialdemokratiet i Jammerbugt vil sammen med jer arbejde for en kommune, hvor nærhed, fællesskab og omsorg går hånd i hånd. Hvor børn trives og har en voksen nær, ældre bliver set og hørt, og hvor syge borgere får den støtte, de har brug for i rette tid.
Fremtiden viser at det bliver en udfordring at rekruttere til velfærdsydelserne, derfor skal vi være fælles om at udvikle en stærk kommunal organisation, hvor ansatte trives og leverer på den borgenære velfærd og service.
Velfærd er ikke bare en udgiftspost i budgettet – det er selve fundamentet for det liv, vi lever her i Jammerbugt. Det er den tryghed, vi skylder hinanden.
Diana Aarestrup,
Hvad er “ordentlige normeringer” for dig?
Hvordan vil du prioritere mere “tid til nærhed og omsorg” for vores børn idaginstitutionerne?
Børns trivsel afhænger i høj grad af nære voksne med varme, tålmodighed og høj faglighed, og dem er der heldigvis rigtig mange af i kommunen. Hvad vil du gøre for at sikre, at de bliver her?
Diane Aarestrup (S) skriver, at “velfærd er noget, vi passer på sammen.”
Det lyder smukt – men i praksis er velfærden ikke blevet passet på, hverken lokalt eller nationalt.
Under den nuværende socialdemokratiske regering er velfærden reelt dalet.
Ældre får færre hjemmehjælpstimer end for blot ti år siden, og antallet af ansatte pr. borger i plejen falder.
Kommunerne tvinges til at effektivisere, mens kravene vokser – og resultatet mærkes hos borgerne: mindre tid, færre hænder, mere stress.
I skolerne ser vi klasser med over 25 elever, og lærere der løber hurtigere, fordi budgetterne ikke følger med hverken inflation eller elevtal.
Når Socialdemokratiet taler om “styrket velfærd”, glemmer de at fortælle, at det oftest dækker over genbrugte midler og omprioriteringer – ikke reelle forbedringer.
Og når der tilføjes midler til én opgave, er det altid spændende at høre, hvor pengene bliver taget fra.
For i sidste ende er det som oftest de samme ansatte og borgere, der betaler prisen – bare under et nyt navn i regnearket.
Man kan ikke både rose de ansatte for deres indsats og samtidig sende færre ressourcer deres vej.
Velfærd handler ikke om flotte ord, men om handling, ansvar og ærlighed i prioriteringerne.
Hvis Socialdemokratiet virkelig mener, at vi skal stå sammen om at passe på de svageste, må de begynde med at passe på de mennesker, der hver dag løfter velfærden – i stedet for at spare dem væk.
Måske er tiden kommet til at spørge, om Socialdemokratiet overhovedet stadig er det parti, der bør have indflydelse på velfærdspolitikken – eller om tiden kræver et nyt lederskab, der reelt sætter mennesket før systemet.