ForsideBrovstDiabetes Jammerbugt inviterer til foredrag om knogleskørhed og diabetes

Diabetes Jammerbugt inviterer til foredrag om knogleskørhed og diabetes

Diabetes Jammerbugt inviterer til foredrag om knogleskørhed og diabetes

Diabetes Jammerbugt inviterer torsdag den 18. juni til et spændende og aktuelt foredrag om sammenhængen mellem diabetes og knogleskørhed.

Foredraget afholdes i Sport- og Kulturcenter Brovst på Damengvej 2 i Brovst fra klokken 19.00 til 21.00, hvor alle interesserede er velkomne.

Aftenens oplægsholder er Peter Vestergaard, der er lærestolsprofessor, overlæge, PhD og dr.med. samt programchef for forskningen hos Steno Diabetes Center Nordjylland. Han vil fortælle om den forskning, der afdækker sammenhængen mellem diabetes og knogleskørhed – et område, som har fået stigende opmærksomhed de senere år.

Hos Diabetes Jammerbugt glæder man sig over at kunne præsentere en kapacitet som Peter Vestergaard i Brovst.

– “Det er et vigtigt emne, som mange måske ikke tænker over i hverdagen. Derfor er vi rigtig glade for at kunne tilbyde et foredrag med en af landets førende eksperter på området,” fortæller næstformand Michael Christiansen fra Diabetes Jammerbugt.

Han håber samtidig, at både medlemmer, pårørende og andre med interesse for sundhed og diabetes vil kigge forbi arrangementet.

– “Vi vil gerne skabe arrangementer, hvor man både bliver klogere og får mulighed for at mødes omkring nogle emner, der betyder noget for mange mennesker,” siger Michael Christiansen.

Der er ingen tilmelding til arrangementet, og alle er velkomne.

Entréprisen er 60 kroner inklusive et mindre traktement med kaffe og te.

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER