AF Ulla Flintholm (V), Næstformand Børne- og Familieudvalget i Jammerbugt Kommune.
Det mener Venstre om folkeskolen – og om nærdemokratiet i vores skolebestyrelser
I Venstre er vi optagede af at sikre en folkeskole, hvor faglighed, læring og trivsel går hånd i hånd. En skole hvor alle bidrager til udviklingen af en skole som både danner og uddanner livsduelige og dygtige elever.
Vi er optagede af at sikre en skole, hvor elevernes mangfoldighed anerkendes og tilgodeses. En skole hvor fællesskabet er en grundlæggende værdi, hvor vi viser tillid til hinanden for at skabe et sundt og trygt undervisnings- og arbejdsmiljø. En skole med balance imellem skoletilbuddet for både almen- og specialområdet, det kræver investeringer, det ved vi, og det vil vi arbejde for. Det har vi i øvrigt også tidligere meldt ud i forbindelse med de første vedtagelser af det, der følger med Folkeskolens Kvalitetsprogram – den største reform af folkeskolen siden 2014, hvis ikke den største overhovedet.
Reformen er en stor opgave for en folkeskole, der i forvejen er presset på almenområdet. Og derfor skal vi selvfølgelig rent politisk sikre, at vores folkeskoler også i fremtiden kan drive en god almen skole for alle samtidig med, at der er penge til indsatser, der styrker elevernes trivsel og indsatser der fremmer inklusionen – altså indsatser, der skal hjælpe folkeskolen til at kunne tilbyde undervisning – også til dem, der har det svært.
I Jammerbugt Kommune udlægger vi ca. 48 mio om året til skolerne til inklusionsfremmende tiltag, det er rigtig mange penge, og indtil for et år siden havde alle skoler med undtagelse af en, overskud på udlægningen. Det har de ikke længere. Vi ser desværre – og det er ikke kun i Jammerbugt, at flere og flere børn får behov for særlige indsatser og ekstra støtte, flere får også behov for et andet tilbud end det, folkeskolen kan tilbyde. Det sætter skolernes budget under pres.
Jf. folkeskoleloven er det er skolebestyrelsen på den enkelte skole, der har ansvaret for at godkende skolens budget inden for de økonomiske rammer, der er fastlagt af kommunalbestyrelsen. De har også ansvaret for at prioritere skolens budget og føre tilsyn med, at budgettet bliver overholdt. Det ansvar har alle vores skolebestyrelser, og det ansvar tager de på sig i alle vores skolebestyrelser, og en stor tak for det.
I øvrigt skal man huske på, at skolebestyrelsesmedlemmerne har valgt at stille sig til rådighed for fællesskabet, de er demokratisk valgt, og de ved, hvad det er for en opgave, de går ind til.
Det ved de også på Biersted skole, og skolebestyrelsen har taget ansvar – ikke bare for deres egen økonomiske ramme men for det samlede merforbrug på folkeskoleområdet jf. de politisk besluttede økonomiprincipper.
På kommunalbestyrelsens møde i marts godkendte samtlige af kommunalbestyrelsens medlemmer overførslen af driftsbeløb fra 2024 til 2025. Herunder også overførsel af et driftsbeløb fra 2024 til 2025 til Biersted Skole, inkl. driften af specialklasserækkerne på ialt 869.000 kr.
Det betyder, at Biersted Skole har fået frigivet deres opsparede driftsmidler fra 2024, pengene er altså ikke er fjernet fra skolens økonomi, og de kan derfor ikke frigives igen, som John Bjerg foreslog i det punkt, han torsdag aften havde anmodet om blev behandlet på Kommunalbestyrelsens møde, fordi han var utilfreds med, at lejrturen for skolens 8. klasser var blevet aflyst.
På elevernes vegne er vi selvfølgelig også kede af, at lejrturen bliver aflyst, men det har andre skoler gjort før Biersted. Det gør det ikke mindre svært for elever og forældre, og vi har stor forståelse for, at det har været en rigtig ærgerlig oplevelse. Skolebestyrelsen har behandlet aflysningen af lejrturen på to møder, og begge gange har et flertal stemt for at aflyse turen.
Det skal vi som politikere have respekt for, og vi skal ikke blande os i beslutninger, som demokratisk valgte skolebestyrelsesmedlemmer træffer. Skolebestyrelsen kunne også have valgt at træffe en anden beslutning, de kunne have valgt at prioritere anderledes, hvis de ville.
I Venstre er vores holdning, at vi skal respektere nærdemokratiet, vi skal udvikle nærdemokratiet. Det gør vi ved fremadrettet at sikre maksimal kompetence til vores skolebestyrelser, ikke ved at omgøre deres beslutninger – heller ikke selv om det er valgår.