Den Store Fugletur aflyses

Bulbjerg. Foto: Colourbox.
Print Friendly, PDF & Email

Den Store Fugletur har i efterhånden mange år været en fast tradition i Danmarks Naturfredningsforening Jammerbugt.

I år bliver der dog ingen fugletur til Vejlerne og Bulbjerg. Årets tur er således aflyst grundet udfordringer omkring COVID-19.


“Vi må desværre, grundet de særlige udfordringer og restriktioner omkring Covid-19, Coronavirus, se os nødsaget til at aflyse vores traditionsrige Den Store Fugletur på søndag d. 17. maj,” lyder det fra Danmarks Naturfredningsforening Jammerbugt.

“Det er vi naturligvis kede af, men vi mener også, at det er vigtigt, at vi passer på hinanden, og det er ikke muligt at overholde reglerne om maksimalt 10 personer samlet og minimum en meters afstand, når vi skal stå sammen i fugletårnene.”

“Vi håber naturligvis, at situationen er normaliseret til næste forår, så vi igen kan tage på Vejlerne og til Bulbjerg og nyde det righoldige fugleliv sammen.”