Nyt forskningsprojekt kaster lys over Den Kolde Krig – og vores sikkerhed i dag
Danmark var måske tættere på konflikt, end vi har troet – og nu skal et nyt forskningsprojekt give et mere klart billede af, hvad der faktisk var på spil under Den Kolde Krig. Projektet skal samtidig hjælpe os med at forstå, hvordan erfaringer fra dengang kan kaste lys over den sikkerhedspolitiske situation, vi står i i dag.
Med en bevilling på 3,7 millioner kroner fra Augustinus Fonden vil forskere fra Det Kgl. Bibliotek, Rigsarkivet og Langelands Museum undersøge de hemmelige krigsplaner, der blev lagt af både øst og vest. Projektet skal blandt andet afklare nogle af de mange myter, der stadig omgiver perioden: Var Danmark truet med atomangreb? Planlagde polakkerne en landgang i Køge Bugt? Havde Warszawapagten planer om at bruge tårnene på danske landsbykirker som sigtelinjer? Og hvordan ville Danmark egentlig have klaret sig, hvis truslerne var blevet til handling?
“Vi lever i en tid med geopolitiske spændinger og krig i Europa, hvor genoprustning er blevet aktuelt. Det gør det relevant at kigge tilbage på Den Kolde Krig og se, hvordan Danmark forberedte sig. Erfaringerne fra dengang kan gøre os klogere på de sikkerhedspolitiske beslutninger, vi står overfor i dag,” siger Bente Skovgaard Kristensen, direktør for Det Kgl. Bibliotek.
Rigsarkivar Morten Ellegaard tilføjer: “Forskning i historiske kilder kan hjælpe os med at forstå nutidige udfordringer og støtte en oplyst offentlig debat om Danmarks fremtid.”
Også på Koldkrigsmuseum Langelandsfort ser man frem til projektets resultater: “Vi er langt fra færdige med at blive overrasket over tingenes tilstand dengang. Dette projekt vil give os ny indsigt i en periode, som kan gøre os klogere på den sikkerhedspolitiske situation, vi står i i dag,” siger museumsleder Peer Henrik Hansen.
Projektet forventes at kaste nyt lys over Danmarks rolle under Den Kolde Krig – og hjælpe os med at forstå, hvordan man håndterer usikre tider, både dengang og nu.

