ForsideJammerbugtDen Danske Sang - Musikalsk eftermiddag i Jetsmark Idrætscenter

Den Danske Sang – Musikalsk eftermiddag i Jetsmark Idrætscenter

Print Friendly, PDF & Email

Den Danske Sang – Musikalsk eftermiddag i Jetsmark Idrætscenter

Fredag den 4. oktober fra kl. 16.00-18.00 inviterer PGU Pandrup i samarbejde med Jammerbugt Kommune til en stemningsfuld eftermiddag i Multisalen i Jetsmark Idrætscenter. For kun 75 kr. kan du opleve to unikke musikalske arrangementer med lokale og nationale kunstnere. Billetter kan købes her

Sange om natur og folket kl. 16.00-17.00
Lasse Ladefoged Børgesen, medlem af bandet Ladefod, vil i den første del af programmet underholde med egne dansksprogede sange. Lasse vil mellem sangene fortælle historier om sangene, samt hvorfra han får inspiration. Lasse er født og opvokset i Jetsmark Sogn, hvor naturen og folket er en af de mange inspirationskilder.

Pressebillede

Den Danske Sang kl. 17.00-18.00
Den danske sangtradition er noget ganske særligt og enestående. Det er både et fælles ophav og et stykke kulturarv, lige så vel som det er et fælles ståsted og afsæt for livet i os og omkring os, både i det nære og i forhold til det fjerne. Det er et fælles vindue indad til vores danske sind og det vindue vi sammen ser ud igennem på verden. Det er historien og naturen, kærligheden og kulturen, fortiden og nutiden, fællesskabet og forskelligheden, der ligger svøbt i den vugge vi kalder den danske sangskat. Heri finder vi et væld af melodier, komponister, tekstforfattere der gennem tiderne har tilføjet hver deres mosaik til Den Danske sang. Jan Mygind fortæller om den danske sang og Christine synger fra Højskolesangbogen, og så skal vi naturligvis også synge sammen i fællessang. Arrangementet er i samarbejde med Jammerbugt Kommune – kulturen rykker ud.

Christine Hjort Bjerre er lyrisk koloratursopran og oprindelig uddannet fra solistklassen på Det Jyske Musikkonservatorium.

Jan Mygind, Musikhistoriker og organist har et omfattende virke som foredragsholder om opera og klassisk musik.

Buffet i Jetsmark Idrætscenter kl. 18.00-19.30
Efter koncerten er der mulighed for at nyde en lækker buffet i idrætscentrets spisesal. Menuen byder på marineret svinekam, kyllingestykker, salater, kartofler og sauce. Prisen er 120 kr., mens børn under 12 år spiser til halv pris. Buffeten skal bestilles senest torsdag 3. oktober kl. 12.00 på tlf. 98247555.

Sæt kryds i kalenderen og kom med til en musikalsk og kulturel eftermiddag i hjertet af Jammerbugt!

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER