ForsideDebatDebat: Store Vildmose Alvorlige ubesvarede spørgsmål vedrørende planlagt energiø ved Rendbæk, Toftegård, Store...

Debat: Store Vildmose Alvorlige ubesvarede spørgsmål vedrørende planlagt energiø ved Rendbæk, Toftegård, Store Vildmose

Debat: Store Vildmose Alvorlige ubesvarede spørgsmål vedrørende planlagt energiø ved Rendbæk, Toftegård, Store Vildmose

Kære medlemmer af kommunalbestyrelsen,

Vi henvender os, fordi vi med stor bekymring konstaterer, at planerne for etablering af en Energiø i Rendbæk/Toftegård – et område, der direkte grænser op til Store Vildmose – er ved at skride frem uden, at der foreligger klare, fyldestgørende svar på en række helt fundamentale  og ubesvaret spørgsmål.

Store Vildmose er et af Danmarks mest unikke naturområder, og beslutninger, der påvirker det, kan ikke træffes på baggrund af utilstrækkelige data, upræcise miljøvurderinger og mangelfuld borgerinddragelse.


Vi må derfor spørge: Er kommunalbestyrelsen overhovedet sat ordentligt ind i projektets reelle omfang og konsekvenser?

”Store Vildmose kan ikke genskabes, når først skaden er sket.”

Derfor anmoder vi om;

Klare veldokumenteret, velovervejet og dybdegående skriftlige svar på følgende punkter:


1. Infrastruktur og oversvømmelsesrisiko

  •  Vejen og området ved den Hvide Bro ved Rendbæk, beliggende Søkærvej/Blokhusvej,  oversvømmes allerede under nuværende forhold. Og med klimaforandringer taget i betragtning, hvordan kan kommunen, jf. Vejloven (§8) og Kyst- og oversvømmelsesloven, tillade tung lastbiltrafik gennem et oversvømmelsestruet område?
  • Er der udarbejdet en teknisk vurdering af vejenes bæreevne og klimatilpasning, som loven kræver?, og hvilke foranstaltninger er sat i værk eller lavet udarbejdelser af, når oversvømmelserne kommer eller vejene kollapser? 

2. Natur- og dyrelivsundersøgelser

  • Miljørapporten bygger på forældede gamle data og få dages observationer. Dette kan være i strid med Miljøvurderingsloven (Lov nr. 1225 af 25/10/2018), der kræver aktuelle og dækkende undersøgelser. Vi mener ikke at den nuværende miljørapport giver et sandfærdig, fyldestgørende og korrekt grundlag mulig igangsættelse af så stort projekt.
  • Hvordan kan kommunen forsvare og overhovedet træffe beslutning uden helårlige, uvildige undersøgelser, når området er beskyttet under EU’s Habitatdirektiv (92/43/EØF) og Fuglebeskyttelsesdirektivet (2009/147/EF)?

3. Lugt- og støjgener

  • Hvilken konkret dokumentation har I for, at lugt- og støjgener ikke vil blive omfattende? Er der dokumentation jf. Miljøbeskyttelsesloven (§42 og §43), for at lugt- og støjgener fra anlægget ikke bliver væsentlige eller sundhedsskadelige? 
  •  Er der overhovedet lavet en sammenlignende analyse med eksisterende anlæg som fx Vrå biogasanlæg?
  • Der er igangværende sager, hvor lugtgener er massive indenfor en radius af 4 km. Pandrup by er i fugleflugt ca 4 km fra biogasanlægget ønsket placering. At bruge en 200M afstand, som vurdering på om naboer til et biogasanlæg vil have lugtgener er urealistisk og giver ikke et sandfærdigt resultat.

4. Manglende partshøring

  • Hvorfor er kun én ud af fire høringer foregået som reel partshøring af direkte berørte naboer, når Forvaltningsloven (§19) kræver dette?
  • Hvordan sikrer kommunen, at denne pligt overholdes fremadrettet, i overensstemmelse med Århuskonventionen om tidlig og reel borgerinddragelse

5. Naboer og affolkning

  • Hvorfor er der ingen visualiseringer, der viser projektets påvirkning af eksisterende og berørte boliger, når Planloven (§15, stk. 2, nr. 22) giver mulighed for at stille krav om sådanne oplysninger?
  • Hvad er kommunens plan for at forhindre affolkning af området, når støj, lugt og et markant ændret landskab er en uundgåelig følge?

6. Forurening og ødelæggelse af økosystemer. Reel naturkatastrofe. 

  • Hvordan vil kommunen, jf. Miljøbeskyttelsesloven (§19 og §27) og Vandrammedirektivet (2000/60/EF), sikre, at pyrolyseprodukter, metan, elektrolysebiprodukter og kvælstof ikke udledes til Ryå?
  •  Er der foretaget vurderinger af konsekvenserne for Limfjorden, der allerede er i kritisk naturtilstand, jf. Habitatdirektivet?
  • Er det vurderet, hvad ændringer i vandkemi og økosystem betyder for Ryaa og Limfjorden?

7. Vandafstrømning fra solceller – en tikkende bombe

  • 700 hektar solceller svarer til et vandtæt areal ift overfladerne på solceller, hvor et regnskyl på 10 mm vil generere ca. 70 millioner liter vand direkte til Ryå.
  • Er der foretaget beregninger i henhold til Kyst- og oversvømmelsesloven og Vandrammedirektivet, der viser konsekvenserne af sådanne hændelser, især i lyset af stigende risiko for skybrud?
  • Har kommunen overhovedet foretaget beregninger af denne risiko? Hvordan kan man ignorere de klimaforandringer, der allerede medfører flere og kraftigere skybrud?
  • Hvilke konkrete klimatilpasningstiltag vil forhindre, at dette udvikler sig til en naturkatastrofe?
  • Er I klar og villige til at tage ansvaret, når en naturkatastrofe indtræffer som direkte følge af projektets konstruktion?

Dette projekt truer ikke blot lokal natur og dyreliv, men hele områdets fremtidige levevilkår.

Vi forventer, at kommunalbestyrelsen besvarer samtlige punkter skriftligt, med henvisning til lovgrundlag, før der træffes yderligere beslutninger.
At ignorere disse spørgsmål vil ikke blot være et svigt af lokalsamfundet – det kan også være et brud på både national lovgivning og EU-direktiver.

Med Venlig Hilsen og På Vegne Af

” NEJ TAK” Gruppen.

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER