DEBAT: Borgmesteren kan ikke tale gælden væk, lige meget hvor dybt vi stikker fingrene i jorden

Borgmesteren kan ikke tale gælden væk, lige meget hvor dybt vi stikker fingrene i jorden

Af Peter Thellufsen Pedersen, spidskandidat for Liberal Alliance i Jammerbugt Kommune og Jørgen Ravn, medlem af økonomiudvalget i Jammerbugt Kommune og borgmesterkandidat for Det Konservative Folkeparti

”Stik fingeren i jorden,” lyder det belærende råd fra borgmester Mogens Gade i et nyligt debatindlæg. Det råd har vi fulgt. Og det, vi fandt, stemmer ikke med det billede, borgmesteren ihærdigt forsøger at tegne af Jammerbugt Kommunes økonomi.

For der bliver talt meget om, hvor godt det hele går. Hvor stærk økonomien er. Hvor stor handlefriheden er. Men virkeligheden ser desværre anderledes ud, når man kigger på tallene – altså fakta, og ikke fortælling.

En markant gældsstigning
Lad os se lidt nærmere på udviklingen i kommunens gæld, som den ser ud ultimo 2024 – for det er her, det bliver tydeligt, at tingene ikke er, som de burde være.

Når man taler om kommunal gæld, opdeles den typisk i tre dele:

• Gæld i ældreboliger (som beboerne selv betaler af på via huslejen)
• Feriepenge, som alle kommuner fik pålagt ved lov i 2020
• Den øvrige gæld – altså den gæld, der faktisk viser, om en kommune har levet over evne

Det er den tredje kategori, som er interessant – og bekymrende. I 2007 skyldte Jammerbugt Kommune 4.598 kroner pr. borger i øvrig gæld. I dag er det steget til hele 13.436 kroner pr. borger. Det svarer til en stigning på 192 procent.

Det er ikke bare en teknikalitet. Det er virkelige penge, vi skylder væk – og penge, som fremtidige borgere skal være med til at betale tilbage.

Hvordan klarer vi os sammenlignet med andre?
Mogens Gade vil gerne fremstille det, som om alt er i den skønneste orden. Men kigger vi ud over kommunegrænsen, bliver billedet klart:

• I kommuner på størrelse med Jammerbugt er gælden i gennemsnit faldet med 2 procent siden 2007.
• I de nordjyske kommuner som helhed er den steget med 99 procent – altså kun det halve af Jammerbugts stigning.
• Og ser vi på samtlige danske kommuner, er den gennemsnitlige øvrige gæld faldet med 4,5 procent.

Der er altså ingen tvivl: Jammerbugt Kommune har haft en markant mere aggressiv gældsudvikling end stort set alle andre sammenlignelige kommuner.

Og ja – borgmesteren har ret i, at kassebeholdningen er vokset lidt i samme periode. Men det er ikke noget, der vækker jubel, når man sammenligner os med kommuner på samme størrelse. Faktisk ligger vi bagud på likviditet i forhold til mange af vores ligemænd.

En løgn bliver ikke til sandhed, bare fordi den gentages

Vi forstår godt, at man i en valgkamp gerne vil tale sine egne resultater op. Men det gør det ikke i orden at fordreje billedet. En løgn bliver ikke til sandhed – uanset hvor mange gange den bliver genfortalt.

For uanset hvordan man forsøger at tale det væk: Gæld er gæld. Og den skal betales tilbage. Det er ikke abstrakt økonomi, det er virkelige penge. Hver en krone, der bruges på renter og afdrag, er en krone, vi ikke kan bruge på bedre plejehjem, mere undervisning, flere cykelstier eller lokal udvikling.

Derfor nytter det ikke noget at sammenligne kommunens økonomi med en families drøm om en ny terrasse. Kommuner er ikke parcelhuse. Vi kan ikke bare sælge aktiver og starte forfra. Når vi låner til drift eller anlæg, skubber vi regningen foran os – og overlader den til næste generation.

Hvorfor nægter borgmesteren at se på kommunepotentialet?

Vi har tidligere foreslået, at kommunen undersøger det såkaldte kommunepotentiale, som den borgerligt-liberale tænketank CEPOS har kortlagt. Her sammenlignes kommunerne på, hvor effektivt de løser deres kerneopgaver – altså skole, daginstitutioner, ældrepleje og administration. Hvis Jammerbugt Kommune løste sine opgaver lige så effektivt som de bedst drevne kommuner – f.eks. Vejle – kunne vi ifølge analysen frigøre op mod 350 millioner kroner om året.

Selv hvis vi kun fandt 10 procent af det potentiale, ville det give os 35 millioner kroner hvert år. Penge, vi kunne bruge til at nedbringe gæld, forbedre velfærd og skabe udvikling – uden at hæve skatten og uden at lukke institutioner.

Men det forslag nægter borgmesteren at se nærmere på. Det virker ærligt talt, som om det vigtigste i borgmesterkontoret er, at tingene bliver ved med at være, som de plejer. Og det må borgerne så betale for – først med højere gæld, og siden med ringere service.

Det handler ikke om at klandre fortiden – men om at vælge en bedre fremtid

Vi deltager ikke i debatten for at kaste mudder. Vi gør det, fordi vi mener, det er nødvendigt at tale åbent og ærligt om kommunens økonomiske udfordringer. Vi vil noget andet – og vi tror på, at Jammerbugt Kommune kan gøre det bedre, hvis vi tør tage ved lære af de kommuner, der gør det bedst.

Det kræver blot én ting: politisk vilje.
Så lad os stikke fingeren i jorden – men lad os også åbne øjnene.