De høje temperaturer kan påvirke trivslen

Foto: Dyson


Dynen er for varm, hovedpuden er klam, og det er umuligt at finde hvile. De fleste har prøvet at ligge og vende og dreje sig i et alt for varmt soveværelse og starte den nye dag med et tungt hoved. Lige nu, hvor solen sender temperaturerne på himmelflugt, kan det være en prøvelse at komme igennem natten, og den mangelfulde nattesøvn går ud over trivslen.

Mange bliver irritable, man kan have svært ved at koncentrere sig, og nogle føler fysisk ubehag i form af tunge lemmer, når de har sovet dårligt. Årsagen til de mange natlige trængsler, når det er for varmt i soveværelset, er, at kroppen bruger energi på at danne sved for at komme af med varmen. Derfor er det vigtigt, at der er køligt i soveværelset.

-- annonce ---


Det er forskelligt, hvilken nattetemperatur der passer til den enkelte, men for de fleste er 16-18 grader i soveværelset optimalt. Det kan være svært at opnå under en hedebølge. Et godt råd er at lufte ordentligt ud inden sengetid. Det kan dog være svært nedkøle rummet, når det er vindstille uden for, og aftentemperaturerne er høje. Det samme gælder, hvis man sover med åbent vindue.

Derfor er der lige nu rift om ventilatorer, som kan blæse lidt luft rundt i rummet. De findes i mange varianter og prisklasser og nogle mere avancerede end andre. De senere år har coolere med indbygget luftrensning vundet frem. Ud over at nedkøle luften mere effektivt end almindelige ventilatorer renser de også luften i større eller mindre grad. Engelske Dyson tilbyder flere modeller, der ud over støv og støvmider renser luften for benzen, nikkel, bly og formaldehyd, som er usynligt for det menneskelige øje, men findes overalt i boligen.