Dataplatformen carVertical fordobler omsætningen i 2021

Rokas Medonis, administrerende direktør for carVertical. Pressefoto.
Print Friendly, PDF & Email

På trods af den globale halvlederkrise har carVertical med sin platform for tjek af bilhistorik fordoblet sin omsætning fra 2020, hvor den omsatte for 8,5 millioner euro. Virksomheden er vokset eksponentielt og omsatte for 17,7 millioner euro i 2021. 

carVertical, som opererer aktivt i Danmark, offentliggør sine planer om at gå ind på nye markeder og i sidste ende udvikle sig til et økosystem, der opfylder forskellige kunders behov. 

Vækst trods krisen i forsyningskæden

Krisen i forsyningskæden har påvirket bilindustrien i hele verden, hvilket har forårsaget mangel på chips og ændrede forbrugermønstre. Mens mange organisationer har haft omsætningstab, har carVertical oplevet konstant vækst.

Ifølge Rokas Medonis, administrerende direktør for carVertical, er virksomhedens omsætningsvækst et resultat af yderligere ekspansion i Central- og Østeuropa og på de amerikanske markeder, som er drevet af forskellige markedsføringsstrategier i de pågældende lande. Virksomheden har også investeret kraftigt i data, forbedret tjenesterne og øget kundetilfredsheden. I 2021 tilføjede vi kun to nye markeder til vores portefølje: Danmark og Storbritannien.

“På grund af den globale halvlederkrise er udbuddet af brugte biler på nogle markeder faldet med 40 %. Da vi leverer bilhistorikrapporter, har vi direkte mærket konsekvenserne af denne krise. Dette har dog ikke forhindret os i at nå vores finansielle mål. På trods af disse vanskeligheder er vores team faktisk vokset fra 36 i begyndelsen af 2021 til 76 lige nu,” siger Medonis.

Planlagte udvidelser til andre markeder i 2022

Nedsmeltningen af forsyningskæden er ikke den eneste krise, der påvirker bilbranchen. Krigen i Ukraine har ikke kun rystet alle, men har også i høj grad påvirket markederne i Central- og Østeuropa. Da krigen brød ud, indstillede carVertical straks sine aktiviteter i Rusland og Hviderusland. Ifølge Medonis yder virksomheden finansiel støtte til Ukraine og håber, at krigen snart vil være forbi.

Selv i det mest forsigtige scenarie forventer carVertical at kunne øge virksomhedens omsætning til mindst 25 millioner euro i 2022 og gå ind nye markeder. Virksomheden er allerede begyndt at tilbyde sine tjenester i Australien, Spanien og Mexico. Derudover er Sydafrika, Nederlandene, Portugal, Brasilien, Georgien, De Forenede Arabiske Emirater, Canada og Puerto Rico blandt de lande, hvor carVertical også planlægger at etablere sig.

“Før vi kan tilbyde bilrapporter i et bestemt land, skal vi først have dataene. Så snart vi får grønt lys fra vores produkt- og datateams, kan vi begynde at investere i markedsføring for at nå ud til vores potentielle kunder og oplyse dem om vigtigheden af et tjek af bilhistorikken”, forklarer Medonis.

carVertical har siden starten af sin virksomhed været målrettet biler. Men dette vil ændre sig i den nærmeste fremtid, da virksomheden lancerer tjenester til købere af brugte motorcykler. 

“Dette skridt har længe været undervejs. Vi modtager konstant henvendelser fra motorcykelentusiaster, så det er klart, at vi bør benytte os af denne mulighed. Allerede nu kan folk tjekke motorcyklens historie på carVertical, før de køber den. Vores kapacitet på dette område vil fortsætte med at vokse i løbet af 2022,” siger Medonis.

Skabe et økosystem

Virksomheden har allerede fået opmærksomhed fra venturekapitalfonde, men på dette stadie i udviklingen planlægger virksomheden at vækste sine produkter organisk. 

“I løbet af sidste år lærte vi en masse om vores kunder, deres behov, vaner og bekymringer. Det har været en lærerig oplevelse, som har givet os en langsigtet vision for vores virksomhed. Vi ønsker at blive et økosystem, der omfatter langt mere end blot et tjek af bilhistorik, tilføjer Medonis.

Udvidelsen af carVerticals portefølje er en kompleks proces, som på lang sigt vil kræve eksterne investeringer. Indtil videre vil virksomheden fortsætte med at udvikle tjenester og etablere sig på nye markeder.