Danske unge drikker stadig mest i Europa
En ny europæisk undersøgelse viser, at elever i danske 9. klasser fortsat ligger i top, når det gælder alkoholforbrug. De drikker mere og starter tidligere end 15-16-årige i andre europæiske lande. lyder det i en pressemeddelelse fra Sundhedsstyrelsen.
Næsten 7 ud af 10 elever i 9. klasse har drukket alkohol inden for den seneste måned, og det er væsentligt højere end det europæiske gennemsnit. I Norge har 32 procent drukket alkohol den seneste måned, i Sverige 24 procent og i Island blot 12 procent.
Samtidig viser undersøgelsen, at mere end 1 ud af 3 af danske elever i 9. klasse har været fulde inden for den seneste måned, og 55 procent har drukket fem eller flere genstande ved én lejlighed – det, der også bliver kaldt binge drinking. Danmark har den højeste andel af elever, der har rusdrukket i løbet af de sidste 30 dage. I Norge og Sverige er de tilsvarende andele henholdsvis 22 procent og 18 procent.
Det er velkendt, at danske unge begynder at drikke alkohol tidligere, og at alkoholforbruget er langt mere fuldskabsorienteret end blandt unge i andre europæiske lande – og væsentligt mere end blandt deres nordiske jævnaldrende. Men undersøgelsen viser også, at der er et lille fald i europæiske unges alkoholforbrug. Det gælder også for alkoholforbruget blandt danske unge.
Inspiration fra Island, som har vendt deres udvikling
”Det er godt, at vi ser en lille positiv udvikling, men de unges alkoholkultur i Danmark er stadig bekymrende. Vi ved, det kan være svært at ændre vaner og adfærd – det gælder også, når det involverer alkoholkulturen. Der kan være mange årsager til, at unges alkoholkultur udvikler sig, som den gør, men vi ved, at de voksnes holdninger og adfærd former de unges. Så når forældre og andre voksne involverer sig og laver aftaler med deres børn om alkohol, gør det en positiv forskel. At forældre tager større ansvar for unges alkoholvaner og bidrager til at etablere sunde fællesskaber lokalt er helt centrale greb, hvis vi vil forebygge unges høje forbrug af alkohol,” siger Maja Bæksgaard Jørgensen, sektionsleder i Sundhedsstyrelsen, og fortsætter:
”I programmet Fælles om ungelivet samarbejder vi tæt med foreløbigt 15 kommuner og Trygfonden, hvor netop forældreinvolvering og etablering af lokale fællesskaber er i fokus. Målet er at skabe stærke, alkoholfrie fællesskaber omkring unge.”
Inspirationen bag Fælles om ungelivet stammer fra Island, hvor man er lykkedes med at vende udviklingen, så islandske unge ikke længere har et meget højt alkoholforbrug, men i stedet Europas laveste alkoholforbrug.
”I Fælles om ungelivet forsøger vi at ændre den lokale kultur. Det handler i stor grad om involvering af forældrene, men også om de værdifulde fællesskaber, der kan dyrkes uden for hjemmet. Mange familier kan have stor gavn af, at engagementet også bæres uden for hjemmet. Derfor er det vigtigt for os at arbejde med at etablere rusmiddelfrie fællesskaber lokalt, hvor alle unge kan føle sig velkomne,” siger Maja Bæksgaard Jørgensen.
Om ESPAD-undersøgelsen
ESPAD (The European School Survey Project on Alcohol and Other Drugs) er en international spørgeskemaundersøgelse om 15-16-åriges rusmiddelbrug, der har været gennemført omkring hvert fjerde år siden 1995.
Undersøgelsen giver et sammenligneligt billede af unges rusmiddelvaner i Europa og har i år haft deltagelse fra 114.000 elever i 37 lande. Den danske del af undersøgelsen omfatter 5.484 elever fra 9. klasse og er gennemført at Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet. I juni udkommer en mere detaljeret rapport om de danske resultater. Rapporten fokuserer på 15-16-åriges forbrug af tobak, nikotin, alkohol og stoffer.