Dagens tip til en oplevelsesrig vinterferie i Jammerbugt

Arkivbillede
Print Friendly, PDF & Email

Februar måned, og særligt uge 7 og 8, hvor skolerne holder vinterferie, er der masser af gode oplevelsesmuligheder i Jammerbugten.

Her på Jammerbugtposten.dk vil vi hver dag bringe et tip til en aktivitet, som du og familien måske finder interessant og et besøg værd.


Blokhus Saltcenter

Alle dage i uge 7 og 8 kl. 10-17
Besøg Blokhus Saltcenter, hvor du kan få en rundvisning og se hvordan der udvindes salt fra Vesterhavet. Du kan også blande din egen Blokhus urtesalt.

Blokhus Saltcenter syder salt af havvandet ved Blokhus. De syder med solenergi og bruger varmen fra 64 solfangere til at fordampe havvandet med.

Du finder Blokhus Saltcenter på Helledivej 9 9490 Pandrup