Cyklist ramt af bil i kryds ved Nørhalne
En 46-årig mandlig cyklist blev tirsdag eftermiddag påkørt i krydset mellem Nørhalnevej og Holtebakkevej ved Nørhalne.
Politikommissær Lars Jensen fra sagscenteret hos Hjørring Politi oplyser, at uheldet skete, da en 63-årig kvindelig bilist kom kørende ad Holtebakkevej i sydgående retning. I forbindelse med, at hun svingede til højre ad Nørhalnevej, overså hun cyklisten, som kom kørende mod vest ad Nørhalnevej.
Ved sammenstødet pådrog cyklisten sig nogle knubs og blev efterfølgende kørt til sygehuset for at blive tjekket.