Cykelsti langs Kvorupvej

Christian Hem
Christian Hem (V) medlem af kommunalbestyrelsen i Jammerbugt
Print Friendly, PDF & Email

Af Christian Hem (V) Medlem af Kommunalbestyrelsen Jammerbugt

Kommunalbestyrelsen har gennem de sidste måneder forhandlet kommunens budget for 2022 på plads. Et budget der har opbakning af 27 kommunalpolitiker. Et godt og robust budget. 

Budgettet indeholder både vækst og velfærd samt mange udviklingstiltag. Jeg bakker op om budget 2022, bl. a. fordi der tilføres penge til det specialiserede område samt hjemmeplejen og indskolingen. Alle velfærdsområder der har et kendt behov. Men også mange andre velfærdsområder prioriteres til glæde for borgere og brugere. 

På anlægssiden skal der i 2022 bruges kr. 131 millioner. Penge der geografisk bruges bredt i hele Jammerbugt Kommune. Jeg er særlig tilfredst med, at det er lykkedes at få en cykelsti langs Kvorupvej fra Jetsmark Kirke til den nye rundkørsel på Vesterhavsvej med i budgettet. Cykelstien vil blive projekteret i 2022 og etableret i foråret 2023.  Denne cykelsti har haft mit fokus de sidste år, og jeg er naturligvis tilfreds med, at den nu bliver en realitet. Jeg er sikker på at denne cykelsti vil komme både lokale og turister til gode og skabe sikkerhed i trafikken. 

Ligeledes er jeg tilfreds med, at der afsættes penge til at holde toiletterne på Blokhus strand åbne hele året og til løsning af den trafikale infrastruktur i Hune. 

Jeg er sikker på, at der også i 2022 vil være vækst og velfærd i Jammerbugt Kommune.

3 KOMMENTARER

  1. Det er da helt fint at du går ind for en cykelsti på kvorupvej, det er der garanteret ikke mange der har noget imod, så en helt igennem risikofri tilkendegivelse her op til valget.
    Hvad med at bevæge dig ind på mere problemfyldte emner så som den vedtagne NNP Tranum, hvor et enigt byråd har bevilliget kr. 2.0 mio.?
    Hvad er din indstilling til de af S-miljøministeren planlagte forsøg med naturen i Tranum?
    Er du bekendt med, at der ikke foreligger fagligt belæg, overhovedet, for de tiltænkte indgreb i vores flotte og sunde natur i Tranum?
    Er du bekendt med at miljøminister Lea Wermelin og Danmarks Naturfredningsforening, som stærke fortalere for rewilding, bruger et falsum fra Rasmus Ejernæs, Aarhus Universitet som grundlag for deres forsøg. Et resultat som Rektoratet fra Aarhus Universitet har fundet anledning til at tilbagekalde og fremføre at “der er alene tale om en lille tilbagegang for 45 arter ud af 5500 arter”?
    -altså en beskeden tilbagegang for 8 promille (0,08) ud af 5500 arter!
    – vel i bund og grund en tendentiøs og dubiøs tilgang fra miljøministeren og Danmarks Naturfredningsforbund omkring naturen i Tranum.

    – hvad er din stillingtagen til NNP Tranum?????

  2. Beklager, skrivefejl, det skal være Danmarks Naturfredningsforening, men det ved du sikkert godt og du ved sikkert også godt at Rasmus Ejernæs’s resultat af Rødlisterne 2010 og 2020 er et falsum.

Deltag i debatten på Jammerbugtposten.dk - Skriv en kommentar til denne artikel:

Skriv venligst en kommentar
Indtast dit navn