Citronmåner og træstammer i Fjerritslev

Selvom strømlinede bagerkoncepter har vundet indpas, lever diversiteten i bedste velgående blandt bagere landet over, og danskerne køber i stigende grad lokale specialiteter, der skiller sig ud fra mængden. Foto: Arkiv
Print Friendly, PDF & Email

Citronmåner og træstammer i Fjerritslev

Selvom strømlinede bagerkoncepter har vundet indpas, lever diversiteten i bedste velgående blandt bagere landet over. Danskerne køber i stigende grad lokale specialiteter, der skiller sig ud fra mængden.

På Fyn spiser man brunsviger, og i Sønderjylland er der rugbrødslagkage. Overalt i Danmark er der lokale specialiteter, og uanset om der er tale om gamle travere eller mere nyere påfund, så efterspørges bagværket, der skiller sig ud fra mængden, i stor stil. Det fortæller John Jønsson, der er formand for brancheorganisationen Bager- & Konditormestre i Danmark.

– Lige meget hvor i landet man er, så er det som bager vigtigt, at man har noget særligt at byde på. Kunderne skal gerne kunne huske bageriet for noget specielt – uanset om det er den perfekte romkugle eller den lokale egnskage, så oplever vi generelt, at kunderne belønner de bagere, der tør skille sig ud, og det er forskelligt, hvilket bagværk der efterspørges forskellige steder, sigerJohn Jønsson.

Citronmåner og træstammer i Fjerritslev

Per Johansen er bagermester hos KonditorBager i Fjerritslev, og han nikker genkendende til, at det ofte er vidt forskellige ting, der er de mest populære alt efter, hvor man kommer. I Fjerritslev er der især rift om blandt andet citronmåner, træstammer og landmands-rugbrød.

I Fjerritslev er der især rift om blandt andet citronmåner. Foto: Arkiv

– Jeg synes det er skægt en gang i mellem at komme i andre bagerier og høre, hvad de sælger mest af – ofte er det noget helt andet end det, der sælger hos mig. Her i Fjerritslev er vores kunder især glade eksempelvis citronmåner, træstammer og landmandsrugbrød, siger Per Johansen.

Bevar forskellighederne

Ifølge bagermesteren er det en stor fordel, at kædens medlemmer gør meget for at hjælpe hinanden for eksempel med at udveksle idéer og dele opskrifter. At man samtidig kan finde forskellige kager på hylderne forskellige steder i landet, er dog meget vigtigt at værne om og bevare.

– Det er vigtigt, at vi værner om de forskelligheder, der kan være, alt efter hvor i landet man befinder sig. Jeg synes det er vigtigt, at vi ikke bare bliver fabrikker, som alle har præcis det samme på hylderne, men derimod holder fast i de lokale kendetegn og lægger vægt på det gode håndværk – det tror jeg faktisk også, at mange af vores kunder sætter pris på, siger Per Johansen.

Fra Bager- & Konditormestre i Danmark opfatter man tilmed bagernes mange forskelligartede kvaliteter som noget af det, der kommer til at danne grundlag for håndværkets fremtidige succes.

– Når jeg kommer nye steder, så går jeg til bageren og spørger efter det mest populære bagværk. Så får jeg typisk deres signaturbrød eller -kage, som de er stolte af, og som kunderne flokkes om. Det er vigtigt at turde skille sig ud, og så må man gerne have en holdning for eksempel til råvarer eller økologi – det værdsætter kunderne, og det er vejen frem, siger John Jønsson.

KonditorBager er en kæde af 45 selvstændige bagerforretninger fordelt over hele landet. Bagerkæden blev startet i 1977, og udvalget har siden fulgt med tiden uden at gå på kompromis med håndværkskvaliteten. Konceptet indebærer bagerbrød og konditorkager i én og samme butik.

LÆS OGSÅ: Alle unge fortjener at blive fejret på deres konfirmationsdag – men ikke alle har råd