ForsideDebatChristian Hem: Har borgerlisten forslag til løsninger?

Christian Hem: Har borgerlisten forslag til løsninger?

Af Christian Hem (V) Medlem af Kommunalbestyrelsen i Jammerbugt

Har borgerlisten forslag til løsninger?

Jeg vil gerne starte mit indlæg med at takke Merete Fuglesang Hansen for at anerkende mit tidligere indlæg om mit og Venstre syn på demokratiets spilleregler i Jammerbugt Kommune. Når denne ros så er givet, kan jeg blot konstatere, at Merete ønsker at diskutere procedurer – og lede efter hår i suppen. Venstre vil diskutere politik.


Når jeg læser dit indlæg bærer det tydeligt præg af, at du føler, du er for langt fra beslutningerne. Jeg vil også gerne erkende at det kan være svært at være 1-mands gruppe. Man kan ganske enkelt ikke være inde i alle sager og alt stof. Men det er vel ikke fair at give andre partier skylden for dette. 

Jeg skal ikke blande mig i, hvordan du og Borgerlisten skal agere i den politiske verden, men som Venstres politiske ordfører synes jeg, der sker så meget positivt i Jammerbugt Kommune, hvor du og Borgerlisten nu – efter mange års konstruktivt samarbejde med Venstre og DF – er begyndt på at “finde hullerne i osten”. Ærgerligt!!!!!

Som jeg også kan læse i dit indlæg, er du forundret over, at udvalgsformændene og borgmesteren er tættere på sagerne i kommunalbestyrelsen, ligesom du påstår, at forvaltningen styrer kommunen. Det virker, som om du har svært ved at accepterer, at vi som politikere har forskellige roller og opgaver i vores politiske arbejde. Forvaltningen, udvalgsformændene og borgmesteren har ansvaret for, at det beslutningsgrundlag, der forelægges vi politikere, er klar til drøftelse og beslutning. Derfor er de tættere på. Hvis beslutningsgrundlaget ikke er gennemarbejdet, JA – så ville det jo også være galt.

Du mener, der holdes mange møder, du ikke er en del af – det er korrekt. Det er vel rimeligt, at når borgere, brugere, erhvervsliv mv. beder om et møde med politikere, så stiller politikerne op. Så er det vel således, at den, der ønsker mødet, også har indflydelse på, hvem de ønsker at mødes med. Det er du nødt til at accepterer.

I Venstre er vi optaget af at skabe de bedste rammer for velfærd, udvikling og vækst i hele Jammerbugt Kommune, og det går vel ikke så ringe endda. 

Du er optaget af, hvem der klipper snore. Jeg syntes det må være rimeligt at vi snart hører fra Borgerlisten og dig, hvordan i vil løse de mange udfordringer i ser. Ja –  det har vi stadig til gode…. 

Deltag i debatten på Jammerbugtposten.dk - Skriv en kommentar til denne artikel:

Skriv venligst en kommentar
Indtast dit navn

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER