ForsideJammerbugtCasper Stølting: Veteranpolitik i Jammerbugt - Vi skylder at holde, hvad vi...

Casper Stølting: Veteranpolitik i Jammerbugt – Vi skylder at holde, hvad vi lover

Af: Casper Stølting – Kandidat for Det Konservative Folkeparti i Jammerbugt

Veteranpolitik i Jammerbugt: Vi skylder at holde, hvad vi lover

Nu er der snart valg igen, og som altid handler det om, hvem der kan love mest. Alle taler i munden på hinanden, og pludselig kan alt lade sig gøre. Sådan er det også, når talen falder på veteraner.

For fire år siden blev der i Jammerbugt Kommune talt varmt om en stærkere indsats for vores veteraner. Der blev lovet handling, samarbejde og respekt. Men her står vi igen – med de samme løfter, pakket ind i nye ord.

I dag har vi ganske vist en veterankoordinator, og det lyder jo godt på papiret. Men virkeligheden er en anden. Vores veterankoordinator må ikke engang komme ud til Veteran Oasen – et frirum for veteraner – fordi det ville kræve for meget tid på landevejen. Det er desværre et symbol på, hvordan tingene står til: gode intentioner, men ingen reel prioritering.

Jeg er selv veteran. Det gør mig farvet, ja, men også realistisk. Jeg ved, hvordan det er at leve som veteran – både med stoltheden og med de udfordringer, mange kæmper med. De fleste veteraner råber ikke højt. De passer på hinanden, de er loyale, og de forventer ikke særbehandling. Men de forventer, at man holder, hvad man lover. Og det er ikke for meget at forlange.

Derfor har jeg valgt at stille op til kommunalvalget. Jeg er træt af tomme ord og symbolpolitik. At ansætte en veterankoordinator, som ikke har mulighed for at møde veteranerne i øjenhøjde, er ikke en løsning – det er administration uden virkning.

Jeg mener ikke, at Jammerbugt Kommune skal sætte store og dyre projekter i gang. Vi skal i stedet støtte de tilbud, der allerede eksisterer, og som fungerer. Vi skal ikke lade kommunegrænser stå i vejen, hvis hjælpen findes i Aalborg eller andre steder.

Og vigtigst af alt: Vores veterankoordinator skal have tid og frihed til at udføre det arbejde, der betyder noget – at møde veteranerne dér, hvor de er, og skabe reel kontakt.

Veteraner beder ikke om meget. Men de fortjener, at vi holder vores løfter. Det skylder vi dem – både som kommune og som samfund.

1 KOMMENTAR

  1. Jeg er selv veteran gennem og der er IKKE noget i Jammerbugt der gøre en hjælp til veteraner i den grad de BURDE få det. Vi har været der når Danmarks politikker kaldte men de svigter os så bagefter. Når vi kommer hjem er vi uønsket og ss ned på. Danmarks veteran politik er IKKE på nogen måde optimal eller blot i nærheden. Når politikkerne skal vælges er der INGEN grænser for hvad de lover, MEN når de så er valgt får piben en helt anden lyd og de gælder for ALLE. Jeg vil på ingen måde bede om hjælp eller blot møde op da jeg klare mig selv.

Deltag i debatten på Jammerbugtposten.dk - Skriv en kommentar til denne artikel:

Skriv venligst en kommentar
Indtast dit navn

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER