ForsideDebatCamilla Andersen: Jeg ønsker ikke tompladser i dagplejen, men en prioritering af...

Camilla Andersen: Jeg ønsker ikke tompladser i dagplejen, men en prioritering af de pladser, der er

Af Camilla Andersen (V), kandidat til kommunalvalget i Jammerbugt Kommune

Jeg ønsker ikke tompladser i dagplejen, men en prioritering af de pladser, der er

I et læserbrev skrevet den 3. oktober 2025 af formand for Børne- og familieudvalget i Jammerbugt Kommune, Susanne Møller (S), bliver jeg beskyldt for at ønske flere tompladser i dagplejen for at sikre, at den fortsat kan eksistere.

Jeg vil gerne slå fast, at jeg ikke ønsker, at Jammerbugt Kommune skal finansiere tompladser og skabe en merudgift – i stedet mener jeg, at man burde prioritere de pladser der er, så man fortsat kan sikre begge tilbud lokalt.

På Gjøl er der de seneste 6 år i gennemsnit født 10,3 børn pr. år. Et barn går i udgangspunkt i dagpleje eller vuggestue i to år, det vil sige, at der er et grundlag på 20,6 børn, som altid har brug for et pasningstilbud. I 2025 er der født 11 børn, så der er i udgangspunktet ikke tale om et drastisk fald i antallet af børn på Gjøl. 

Og med et gennemsnit på 20,3 børn for to årgange, burde der faktisk være et grundlag for to dagplejere med 3-4 børn hver og 12 vuggestuepladser. Men bliver man ved med at øge antallet af vuggestuepladser, som man senest har gjort på Gjøl, så er det klart, at man på sigt udvander dagplejeområdet og skaber tompladser, som i sidste ende resulterer i færre og færre dagplejere. 

Hvis jeg bliver valgt til kommunalbestyrelsen den 18. november, vil jeg arbejde for at sikre begge tilbud lokalt, så familier med børn, der ønsker og har brug for dagplejens nærhed, tryghed og faste rammer fortsat kan tilvælge det på Gjøl. I mine øjne er vores børn og pasningstilbud kernevelfærd, derfor er det vigtigt, at det også fungerer ude lokalt, når man er bosat i en landdistriktskommune. Det er god decentral Venstre-politik. 

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER