ForsideFjerritslevCaféaften på KulturStationen i Bonderup

Caféaften på KulturStationen i Bonderup

Caféaften på KulturStationen i Bonderup

Torsdag den 18. september kl. 19 danner den hyggelige Bonderup Station rammen om en caféaften, hvor lærer og musiker Jens Mose Jørgensen inviterer til en lille times selskab med Historier om Henrik.

Det er urpremiere på hans nyeste musikalske projekt med små, hjemmelavede fortællinger om Henrik og Helle. De er begge fiktive karakterer et sted i 50’erne. Nogle gange sker der noget i deres tilværelse, men for det meste sker der ikke så meget. Sangene suppleres af et stilfærdigt akkompagnement i lidt blandede stilarter.

Jens Mose Jørgensen, som til daglig underviser på Mellervangskolen i Aalborg Øst, er opvokset i Skovsgaard. Han blev student fra Fjerritslev Gymnasium i 1993 og underholdt i årene 1988‐98 på talrige steder i Han Herred og Himmerland med festmusik. I dag optræder han både solo som visesanger og som medlem af bandet Free Smells.

Alle er velkomne til caféarrangementet, hvor der også bliver tid til et par fællessange – og naturligvis kaffe for en 20’er.

KulturStationen er i øvrigt også åben for alle interesserede kl. 12‐14 i forbindelse med Fest i Dalen lørdag den 13. september.

Jens Mose Jørgensen. Foto: Privat
- Annonce -

SENESTE ARTIKLER