ForsideAabybroBurger King åbnede i Aabybro – Har du været forbi?

Burger King åbnede i Aabybro – Har du været forbi?

Print Friendly, PDF & Email

Burger King åbnede i Aabybro – Har du været forbi?

Torsdag den 26. september 2024 vil gå over i historien som dagen, hvor Burger King åbnede sin første restaurant i Aabybro og Jammerbugt Kommune. Blandt de mange spændte kunde stod Emilie Eriksen, som var den allerførste i køen – og hun var der ikke bare et par timer før åbningen. Emilie ankom allerede ved midnat dagen før og ventede tålmodigt i 10 timer for at få fingrene i en af ​​de eftertragtede gaveposer med Burger King-merchandise og ikke mindst et eksklusivt VIP-kort.

– Jeg har været her siden midnat, og jeg var den første til at komme ind,” fortæller Emilie med stolthed i stemmen til Jammerbugtposten.dk.

Emilie Eriksen ventede tålmodigt i 10 timer for at blive den første i køen til Aabybros nye Burger King. På billedet ses Emilie og hendes mor Berit Eriksen Foto: Jammerbugtposten.dk

Selvom natten for Emilie bød på en stille ventetid, begyndte stemningen at tage fart i de tidlige morgentimer, hvor flere burger-entusiaster sluttede sig til køen. Folk fandt hurtigt sammen, begyndte at snakke og spille musik for at gøre ventetiden lidt kortere og mere underholdende.

De første 100 gæster blev belønnet med et VIP-kort, som gav rabat på hele menuen i et helt år. Det var en af ​​de store trækplastre, der fik flere hundrede til at møde op længe inden åbningen.

Borgmesteren klippede den røde snor

Hør hvordan borgmesteren bød velkommen til Burger King i Aabybro:

Blandt de fremmødte var også Jammerbugts borgmester, Mogens Christen Gade (V). Han var dog ikke kommet for at sikre sig hverken VIP-kort eller en Whopper, men for at klippe den røde snor og officielt åbne den nye Burger King i Jammerbugt Kommune.

Køen til Burger Kings åbningsdag begyndte allerede dagen før, og stemningen var høj blandt gæsterne. Foto: Jammerbugtposten.dk
Burger King i Aabybro trak flere hundrede gæster til åbningsdagen – nogle stod i kø i timevis. Foto: Jammerbugtposten.dk
Restaurantchef Pernille Johansen byder de første gæster velkommen til Aabybros nye Burger King. Foto: Jammerbugtposten.dk

Med åbningen af ​​Burger King ser det ud til, at Aabybro går en spændende tid i møde, hvor nye tiltag som dette kan være med til at styrke byens position som attraktivt handelscentrum.

Deltag i debatten på Jammerbugtposten.dk - Skriv en kommentar til denne artikel:

Skriv venligst en kommentar
Indtast dit navn

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER