ForsideJammerbugtSocial- og Sundhedsudvalget, orienteres om brugertilfredshed på hjemmehjælpsområdet

Social- og Sundhedsudvalget, orienteres om brugertilfredshed på hjemmehjælpsområdet

Social- og Sundhedsudvalget, orienteres om brugertilfredshed på hjemmehjælpsområdet

Orientering om brugertilfredshed på hjemmehjælpsområdet er på dagsordenen når Social og Sundhedsudvalget i Jammerbugt Kommune holder møde den 23. september 2025.

Orientering om brugertilfredshed på hjemmehjælpsområdet. Kommunerapport for Jammerbugt Kommune

Sagsbeskrivelse
Rapporten præsenterer resultaterne for Jammerbugt Kommune fra den første landsdækkende brugertilfredshedsundersøgelse på hjemmehjælpsområdet. Undersøgelsen er udarbejdet for Ældreministeriet af DST Survey, Danmarks Statistik. Den er et led i aftalen om reform af ældreområdet fra april 2024, der har til formål løbende at følge borgernes tilfredshed med ældreplejen. Formålet med undersøgelsen er at give alle aktører på ældreområdet mulighed for at følge borgernes tilfredshed og bidrage til et mere omfattende billede af de ældres tilfredshed.

Dataindsamlingen til undersøgelsen blev gennemført i perioden november 2024 til februar 2025. I Jammerbugt Kommune blev i alt 1.030 borgere inviteret til at deltage, og der blev gennemført 441 besvarelser, hvilket svarer til en svarprocent på 43% – det samme som landsgennemsnittet.

Undersøgelsen inkluderer borgere fra 67 år og opefter, der er visiteret til hjemmehjælp.

Undersøgelsen giver et repræsentativt billede af borgernes tilfredshed på tværs af leverandørtyper. 

Samlet konklusion på undersøgelsen

Den samlede tilfredshed med hjemmehjælpen i Jammerbugt Kommune viser, at 49% af borgerne er tilfredse, mens 32% er meget tilfredse. Kun 5% af borgerne er utilfredse eller meget utilfredse. Den gennemsnitlige tilfredshed i Jammerbugt Kommune er 4.1 på en skala fra 1 til 5 (hvor 5 er meget tilfreds), hvilket er højere end landsgennemsnittet på 4.0.

Undersøgelsen viser høj tilfredshed på centrale områder som personlig pleje (88 %), indkøb (92 %), hjælp til at spise og drikke (87 %) og hjælp til hverdagens aktiviteter (86 %). Samtidig oplever næsten alle borgere, at de mødes med respekt og værdighed (95 %), og at hjælpen skaber tryghed i hverdagen (93 %).

Tilfredsheden er lavere på nogle områder, især rengøring (68 % tilfredse, 18 % utilfredse) samt kontinuitet i hjælpen, hvor kun en mindre del oplever, at det er de samme medarbejdere som møder op i hjemmet, eller at hjælpen altid er ens uanset medarbejder.

Der er desuden udfordringer med borgernes indflydelse på hjælpen, hvor en del oplever begrænset medbestemmelse. Der mangler desuden kendskab til frit valg, da næsten halvdelen af borgerne ikke kender til ordningen. 

Samlet set peger undersøgelsen på et billede af en hjemmehjælp, hvor livskvalitet, tryghed og respekt står stærkt, men hvor der fortsat kan være behov for at styrke kontinuitet, indflydelse, frit valg og muligheden for at udføre ønskede aktiviteter.

Tidsplan: SSU 23.09.25 (orientering) 

Retsgrundlag: Ikke relevant. 

Budgetmæssige konsekvenser: Ikke relevant. 

Høring/borger- og brugerinddragelse: Til orientering i Seniorrådet og Handicaprådet. 

Indstilling: Social-, Sundheds- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender sagen til Social- og Sundhedsudvalgets orientering. 

Bilag
Jammerbugt

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER