ForsideJammerbugtBrug dit seniorfritidspas i din aftenskole

Brug dit seniorfritidspas i din aftenskole

Brug dit seniorfritidspas i din aftenskole

Seniorfritidspasset er et fantastisk flot initiativ i Jammerbugt Kommune. Sådan siger Kirsten Højrup, som er forstander i aftenskolen FOF Vendsyssel:

Aftenskole skal være for alle
Fritidsaktiviteter skal være for alle, og det er et stort ønske, at også aftenskole skal være for alle uanet den økonomiske formåen. Her går Jammerbugt Kommune foran med det nye seniorfritidspas, som kan søges af folkepensionister eller førtidspensionister med bopæl i Jammerbugt Kommune, og som ikke modtager anden privat- eller tjenestemandspension.

Søg tilskud til det du har brug for
En borger kan søge seniorfritidspas på op til 400 kr. årligt og dermed få et tilskud som rækker godt – også til tilbud i aftenskolen.

Helt aktuelt kan peges på gode tilbud, hvor man som borger gør noget godt for sig selv og samtidig kan være en del af et lokalt fællesskab.

Gode lokale tilbud med din aftenskole
I Pandrup kan man gå til varmtvandstræning, og selv om holdet er i gang, kan man komme med så længe der er pladser, og man betaler selvfølgelig kun for den del af kurset, som man får. Så rækker et tilskud godt!

Samme princip gælder for yogakursus i Fjerritslev, som er i gang, og hvor de sidste pladser kan fås til nedsat pris og endnu billigere med et seniorfritidspas.

I Hune starter yogakurser i oktober, og her vil et tilskud betyde, at borgere kan få et forløb med en god træningsform i efteråret.

I Saltum kan man deltage i kursus med instrumentværksted, hvor både kreativitet, musikalitet og håndværk er i fokus. Køb restpladser, og vær med i et skønt fællesskab! Med tilskud med seniorfritidspas rækker kronerne længere og flere kan være med. Se alle tilbud her www.fof-vendsyssel.dk

Sådan opnår du et seniorfritidspas
Se alt om seniorfritidspasset i Jammerbugt Kommune lige her på kommunens hjemmeside:

https://www.jammerbugt.dk/service-og-selvbetjening/fritid-og-faellesskab/foreninger-praktiske-oplysninger/sog-stotte-til-foreninger-projekter-events-m-v/seniorfritidspas

Tilskuddet udbetales direkte til dig som borger, og så kan du vælge at benytte tilskuddet til f.eks. aftenskolens tilbud. Man kan søge hvert år.

Varmtvandstræning i Pandrup er ét af de tilbud, hvor tilskuddet kan gøre en forskel. Foto: Privat
I Saltum kan man blive en del af fællesskabet i instrumentværkstedet – også her kan seniorfritidspasset bruges. Foto: Privat
- Annonce -

SENESTE ARTIKLER