ForsidePandrupMistanke om påsat brand i Kaas

Mistanke om påsat brand i Kaas

Mistanke om påsat brand i Kaas

En tilbygning ved en ubeboet villa på Langgade i Kaas er udbrændt efter en brand mandag eftermiddag.

Ifølge politikommissær Lars Jensen fra sagscenteret hos Nordjyllands Politi i Hjørring indløb alarmen via 112 mandag den 2. marts klokken 15.50.

Branden opstod i en tilbygning til en ubeboet villa, som blev kraftigt beskadiget og udbrændte. Ingen personer kom til skade i forbindelse med branden.

Politiet er i gang med at undersøge stedet nærmere og har en stærk mistanke om, at ilden er blevet påsat.

Borgere, der har set eller hørt noget mistænkeligt i området omkring Langgade i Kaas mandag eftermiddag, bedes kontakte politiet på telefon 114.

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER