Borgerlisten: Demokratiet har trange kår i Jammerbugt Kommune

Steen Andersen
Lokallisten Jammerbugt Steen Andersen. Formand Foto: Privat
Print Friendly, PDF & Email

AF Bestyrelsen i Borgerlisten Steen Andersen. Formand

Demokratiet har trange kår i Jammerbugt Kommune

Så kom dagen, hvor vi/Borgerlisten blev smidt ud af gruppesamarbejdet med Venstre og Dansk Folkeparti (VOT gruppen).

DF og V skriver i mail til os, at de afbryder samarbejdet, fordi vi ikke allerede nu vil indgå i et valgforbund med dem og håndfast pege på Venstres borgmesterkandidat ved valget til november.


Det er rigtigt. Det er der ikke noget nyt i! Borgerlisten har i hele valgperioden arbejdet for et valgforbund af små partier/grupper, og udtrykt ønske om at se valgresultatet og snakke politik inden udpegning af borgmester. Disse holdninger har været kendt i næsten 2 år, også af ledende medlemmer af V og DF. Vi forstår derfor ikke begrundelsen!

DF’s og V’s beslutning om afbrydelse af gruppefællesskabet kommer dog ikke som den store overraskelse for os. Vi har gennem længere tid måttet konstatere, at vores opfattelse af frihed til åben, demokratisk debat er for forskellig.

Samarbejde kræver mindst to parter. Samarbejde, hvor vi som den ene part blot skal tilslutte os den anden, er naturligvis ikke interessant.

Borgerlistens bestyrelse har stadig fuld tillid til vores repræsentant Merete Fuglsang Hansens politiske arbejde både i og udenfor kommunalbestyrelsen. Borgerinddragelse er kærnepunkt for Borgerlisten. Vi er overbeviste om, at Meretes arbejde for større åbenhed og mere lytten til borgerne, vil forbedre demokratiet og føre til bedre og flere accepterede løsninger.

Vi ser frem til en mere fri, åben og demokratisk debat, hvor mange – også kommunalbestyrelsesmedlemmerne – vil deltage.

For Borgerlisten er samarbejde eksistentielt!
Vi deltager derfor gerne i pragmatiske samarbejder, blot må rammerne for samarbejdet være mere åbne og ligeværdige end i det netop afbrudte VOT samarbejde.

Lykkes vore bestræbelser, vil borgerinddragelse og demokrati gå mod lysere tider i vores kommune!

LÆS OGSÅ: Merete Fuglsang: Smidt ud!!! At have en mening har åbenbart en pris….

Deltag i debatten på Jammerbugtposten.dk - Skriv en kommentar til denne artikel:

Skriv venligst en kommentar
Indtast dit navn