Borger griber ind – mand taget på fersk gerning på Kattedamsvej
Politikommissær Lars Jensen fra sagscenteret hos Nordjyllands Politi i Hjørring oplyser, at der mandag den 20. oktober 2025 om eftermiddagen kl. 14.18 har været et indbrud på Kattedamsvej.
Anmelderen opdagede en mand, der var ved at stjæle værktøj i en lade, og fik fat i gerningsmanden på stedet. Han sikrede blandt andet hans bilnøgle, så manden ikke kunne køre fra stedet, indtil politiet ankom.
Da politiet kom frem, blev den 36-årige mand sigtet for forsøg på indbrud samt for at have stjålet en trailer fra et andet sted, som han havde spændt efter sin bil.

