Hele 93 procent af de danske boligejere kender håndværkerfradraget, og 59 procent har brugt det. Ordningen er derfor den mest kendte og brugte, viser en ny spørgeundersøgelse.
Netop en fordelagtig tilskudsordning er ifølge boligejerne afgørende, hvis de skal investere i grønne løsninger, der sparer på energien
I 2017 brugte 237.000 danskere muligheden for at trække udgifter på op til 12.000 kroner til arbejdsløn til grønne investeringer fra i skat via håndværkerfradraget. Den populære ordning er både bredt kendt og brugt af danske boligejere, viser en ny spørgeundersøgelse, som YouGov har foretaget for Dansk Byggeri.
Her svarer 93 procent, at de kender håndværkerfradraget, og 59 procent at de har brugt den. 61 procent kender til energiselskabernes tilskudsordninger, men kun 17 procent har benyttet sig af dem. Andre muligheder som fx gratis energivejledning er brugt af 13 procent af boligejerne.
– Håndværkerfradraget er nemt at bruge, og derfor er det så populært. Energiselskabernes tilskudsordninger er mere komplicerede og lever lidt mere i det skjulte, og er derfor også mindre brugte og mindre kendte blandt boligejerne, siger energipolitisk chef i Dansk Byggeri, Camilla Damsø Pedersen.
Håndværkerfradraget er målrettet grønne energi- og klimavenlige håndværkerydelser, og næsten hver tredje boligejer svarer i spørgeundersøgelsen, at de vil energirenovere, hvis de får et fordelagtigt tilskud eller et nedslag i ejendomsskatten.
– Fradraget er steget til 12.200 kroner i 2019, men det er stadig et relativt lille beløb, hvis man som boligejer står over for en større energirenovering. Derfor bør politikerne hæve håndværkerfradraget til 25.000 kroner årligt og fx gøre det muligt at spare fradraget op ved større energirenoveringsprojekter, så man kan bruge tre års fradrag på en gang, siger Camilla Damsø Pedersen.
Bygninger står for cirka 40 procent af Danmarks samlede energiforbrug, og 65 procent af bygningerne er af ældre dato og fra før, der kom krav til energiforbruget i bygningsreglementet.
– Så der er masser af energi og CO2 at spare, og boligejerne vil gerne gå i gang, hvis den økonomiske gulerod er stor nok. Spørgsmålet er bare, om politikerne vil bruge håndværkerfradraget til at gøre det endnu mere fordelagtigt at energirenovere, siger Camilla Damsø Pedersen.