ForsidePandrupBørnehus Saltum forvandlet til bondegård i emneuge

Børnehus Saltum forvandlet til bondegård i emneuge

Børnehus Saltum forvandlet til bondegård i emneuge

Uge 25 har stået i landlivets tegn i Børnehus Saltum, hvor både vuggestue- og børnehavebørn har været på en helt særlig opdagelsesrejse. Institutionen blev i løbet af ugen omdannet til en vaskeægte bondegård fyldt med dyr, halm, mudder og masser af oplevelser på tværs af stuerne.

Formålet med ugen har været at styrke fællesskabet i hele institutionen. Derfor blev der planlagt en emneuge med fælles aktiviteter for både små og store børn. Temaet “bondegård” blev valgt, fordi det er noget, alle børn kan relatere til – samtidig med, at det rummer mange muligheder for at arbejde med de pædagogiske mål, som Børnehuset arbejder efter.

Ugen har budt på et væld af aktiviteter:
Børnene har talt og sunget om, hvad der findes på en bondegård, de har lavet bondegårdsdyr i pap, leget i halm, smagt på madvarer fra gården, og så har de blandt andet fået besøg af en høne med kyllinger, en kat og en kalv. De har også prøvet at sidde i en traktor, leget i et hjemmelavet grise-mudderhul og sanset naturens materialer i leg med korn og halm.

De mange aktiviteter har styrket flere vigtige områder i børnenes udvikling:

  • Kommunikation og sprog: Gennem samtaler og sange om bondegården.
  • Krop, sanser og bevægelse: I legen med mudder, halm og gårdens materialer.
  • Natur, udeliv og science: Ved at opleve dyr og naturen helt tæt på.

Flere af aktiviteterne kunne kun lade sig gøre med hjælp udefra, og derfor lyder der en stor tak til alle, som har udlånt dyr, maskiner og materialer.

Ugen blev rundet af med ”bondekaffe” på legepladsen, hvor forældrene var inviteret med – og som en ekstra overraskelse kom der også besøg af et par kælegrise. Dermed sluttede en oplevelsesrig uge, hvor børnene både har fået ny viden og konkrete erfaringer med livet på landet.

Foto: Privat
Papdyr og kreativitet – børnene lavede deres egne bondegårdsdyr i papir og pap. Foto: Privat
Papdyr og kreativitet – børnene lavede deres egne bondegårdsdyr i papir og pap. Foto: Privat
En stor oplevelse: At få lov at sidde i en rigtig traktor. Foto: Privat
- Annonce -

SENESTE ARTIKLER