ForsidePandrupBørne- og Ungefestival i Ingstrup: En dag fyldt med latter, leg og...

Børne- og Ungefestival i Ingstrup: En dag fyldt med latter, leg og fællesskab

Børne- og Ungefestival i Ingstrup: En dag fyldt med latter, leg og fællesskab

Lørdag den 24. maj fra kl. 10 til 14 inviteres alle børn, unge og barnlige sjæle til en farverig og festlig dag ved Ingstrup Trivselsskole og -børnehave. Her løber den årlige Børne- og Ungefestival af stablen – og det bliver en dag fyldt med oplevelser, sjov og hygge for hele familien!

Kom og oplev en masse gratis aktiviteter. På programmet er der noget for alle aldre: Oplev Kåre og Emil fra DR Ultras vilde videnskabsshow, hop løs på en gigantiske hoppeborg, prøv rodeotyren, vær med i musikworkshop, få flotte tatoveringer der holder op til 7 dage, og grav efter guld.

Jammerbugt Kulturskole leverer musik og sang, og der er masser af kreative aktiviteter, bålhygge og selvfølgelig lækkerier som pølser, is og slik.

Festivalen er skabt i samarbejde mellem skole, børnehave, forældre og frivillige, og ambitionen er at skabe en tryg og levende ramme for samvær på tværs af generationer.

“Det er en dag, hvor vi gerne vil samle lokalsamfundet og vise alt det, vi kan, når børn og voksne mødes omkring leg, nysgerrighed og kreativitet,” lyder det fra arrangørerne.

Kom og vær med til at skabe minder for livet – vi ses til Børne- og Ungefestival i Ingstrup lørdag d. 24. maj. Arrangementet er gratis og åbent for alle. Uanset om man bor i området eller blot er nysgerrig på, hvad Ingstrup har at byde på, er man velkommen til at kigge forbi og tage del i stemningen.

Deltag i debatten på Jammerbugtposten.dk - Skriv en kommentar til denne artikel:

Skriv venligst en kommentar
Indtast dit navn

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER