ForsideBlokhusBlokhus Vinterfestival 2026: Vinteroplevelser i Destination Blokhus

Blokhus Vinterfestival 2026: Vinteroplevelser i Destination Blokhus

Blokhus Vinterfestival 2026: Vinteroplevelser i Destination Blokhus

Den første skoleferie i 2026 nærmer sig, og traditionen tro inviterer Erhvervsforeningen Destination Blokhus og VisitJammerbugten til Blokhus Vinterfestival i uge 7 og 8. Destination Blokhus forvandles til et vinterparadis med et program fyldt med vintermagi, kreativitet og hyggelige aktiviteter for hele familien.

Isglatte oplevelser
Blokhus Skøjtebane byder på en række sjove og spændende aktiviteter for både store og små. Oplev den magiske vinterstemning midt i byen, hvor der er noget for alle – uanset om man ønsker fart, leg eller romantik. Skøjtebanen er åben hver dag i vinterferien. Hver fredag og lørdag skabes en ekstra magisk stemning, når “Disco on Ice” går i gang med farverige lys og musik, der sætter scenen for festlige skøjteture.

Ishockey-action er også på programmet. Blokhus Ducks indtager isen hver lørdag til kampe mod Operators Hockey Club og Aalborg Ishockey – Hockey 4 Fun. Hvis man drømmer om at prøve ishockey, kan man træne gratis med Blokhus Ducks om tirsdagen kl. 19. Hver onsdag vil der være snefnug-skattejagt på skøjtebanen, og Valentinsdag markeres den 14. februar med “Valentine on Ice,” hvor der er 2-for-1 skøjteture.

Aktive oplevelser og selvforkælelse
Blokhus’ smukke natur danner rammen om en række udendørsaktiviteter. Hver morgen kl. 08.00 kan man tage et forfriskende vinterbad i Vesterhavet med badeklubben Søstjernerne eller nyde saunagus på stranden på udvalgte dage. Senere på dagen kan man besøge Guesthouse Hune til et lækkert kagebord og et kig rundt.

Er man til actionprægede oplevelser, kan man hver onsdag være med i dysten om at vinde parfumer til både hende og ham i en sneboldskamp med stof-snebolde foran Eau De Parfum.

Hvis man har lyst til afslapning, tilbyder Blokhus Feriecenter wellness, mens børnene kan danse til Foxy Beat DJ’s rytmer ved Børne Disco fredag den 13. februar.

Kreative univers
Slip kreativiteten løs med masser af kreative oplevelser. Hos Blokhus Lys kan man støbe sin egen lysestage og dyppe lys, mens man venter på, at stagen tørrer, eller deltage i glasworkshop. Til små kunstnere tilbyder Restaurant Poseidon, at man kan pynte fastelavnsboller og slå katten af tønden. Der udeles slikposer til alle udklædte børn.

Hos Blokhus Salt kan man lave sin egen chokolade med salt udvundet fra det lokale havvand. Den 18. februar er det muligt at deltage i Trylleskole, hvor Stig og Allan viser, hvordan man laver seje tricks. Prisen er 25 kr. for børn og 100 kr. for voksne, og billetter kan købes online på https://blokhus.nemtilmeld.dk/166/.

Kultur
Vinterfestivalen byder også på kulturelle oplevelser. Hos Museum for Papirkunst kan man lave fastelavnspynt eller masker i papirværkstedet, og den 21. februar kan man opleve et sejt kemishow med AAU.

Musik og fest er også på programmet. Den 14. februar kl. 20 spiller Guran, Nyberg og Lagnefors på Spillestedet, mens Sebastian giver koncert den 21. februar hos Fun Art Blokhus.

Med et program, der kombinerer vintermagi, kreative oplevelser og masser af hygge, er der garanti for en mindeværdig vinterferie i Blokhus!

Se hele programmet: https://blokhus.dk/blokhus-vinterfestival-2026/

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER