ForsideBlokhusBlokhus Påskefestival: Har du nøglen til påskens største gevinst?

Blokhus Påskefestival: Har du nøglen til påskens største gevinst?

Blokhus Påskefestival: Har du nøglen til påskens største gevinst?

I forbindelse med Blokhus Påskefestival er der mulighed for at deltage i påskens vildeste konkurrence. Allerede fra fredag den 28. marts kan man købe én af de blot 500 unikke nøgler, der måske kan låse op for en af de mange attraktive gevinster, når der påskesøndag er nøgleafprøvning på Blokhus Torv.

Påskesøndag den 20. april kulminerer konkurrencen, når vinderne af Den store Nøgledyst skal findes. Bag de mange hængelåse gemmer sig præmier til en samlet værdi af næsten 30.000 kroner – og kun én nøgle passer til hver lås.

Sådan fungerer konkurrencen
Hver nøgle koster 100 kroner og sælges hos udvalgte forhandlere i Blokhus og Hune. Betalingen foregår via MobilePay. Man må gerne købe flere nøgler og dermed øge sin vinderchance. Nøglerne kan også gives som en sjov og anderledes påskegave i stedet for det klassiske påskeæg.

Påskesøndag mellem klokken 11 og 14 får alle nøgleejere mulighed for at teste deres nøgler. Passer en nøgle i en af hængelåsene, vinder man den gevinst, der gemmer sig bag. Udvalget spænder bredt, fra luksusophold og kunst til gavekort og lokale specialiteter.

Støt Blokhus – og vind samtidig stort
Hele overskuddet fra konkurrencen går til udviklingen af Destination Blokhus som helårsdestination. Det betyder, at hver solgt nøgle er med til at støtte aktiviteter som sommerkoncerter, børnefestivaler, julelys, skøjtebane, fly-in og andre initiativer, der gør området levende og attraktivt hele året.

“Vi håber, at både gæster og lokale vil støtte op om Den store Nøgledyst. Det er en spændende aktivitet, der samtidig gør en forskel i lokalområdet. Og det er en oplagt gaveidé til påsken, der kombinerer oplevelser og fællesskab,” siger Berit Bøjstrup, formand for Erhvervsforeningen Destination Blokhus.

Påskesøndag byder også på livemusik med Danni Mikkelsen fra scenen og et stemningsfuldt marked med Håndlavet & Håndplukket, der fylder torvet med kunsthåndværk og specialiteter.

Nøgler kan købes fra den 28. marts hos:

  • Ny Form, Hune
  • Eau De Parfum, Hune
  • WestWind Outdoor, Blokhus
  • Frøkner & Fruer, Blokhus

    Og på Blokhus torv i forbindelse med Blokhus Påskefestival
- Annonce -

SENESTE ARTIKLER