Bjarne Lausten åbnede markeringen af befrielsen på Børglum Kloster
I dag – den 4. maj – samles vi mange steder rundt i landet, bl.a. på Børglum Kloster, for at mindes og markere 80-året for Danmarks befrielse. Et historisk vendepunkt, hvor mørket lettede, og lyset blev tændt i vinduer over hele landet som et stille, men stærkt tegn på håb, frihed og taknemmelighed.
Bjarne Lausten havde sagt ja til at holde åbningstalen – på et sted og foran en familie, som selv har båret frihedens pris. Med respekt for fortiden og blikket rettet mod fremtiden satte han ord på, hvorfor 4. maj aldrig må glemmes.
Markering af 80-året for Danmarks befrielse på Børglum Kloster
Tusind tak til familien Rottbøll som spurgte om jeg ville holde åbningstalen her på Børglum Kloster, de er jo ikke hvem som helst, en familie der har mistet og en familie der altid åbner dørene, ikke mindst for Hjemmeværnet.
Det var jeg ikke i tvivl om, så derfor vil jeg gerne sige et par om hvorfor, det er vigtigt at mindes 4. maj hvert år med lys i vinduerne.
Jeg blev først født 8 år efter befrielsen, så mine erindger er først fremmest historiske, især fra skolen hvor jeg synes at vi fik meget at vide om anden verdenskrig, hvordan og hvorfor Europa altid var i krig med sig selv, om nazismen og Hitlers magtovertagelse og de 12 år han huserede, om de 6 mio. jøder der mistede livet i koncentrationslejre, de alt mange soldater der mistede livet, på grund af en gal diktator.
Lande og byer der næsten blev udslettet af bombardementer, med deraf millioner af flygtninge, med sult og nød til følge.
For en måned siden mindes vi 75 års dagen for Danmarks besættelse d. 9. april, derfor er vi mange der siger aldrig mere 9 april.
De 5 forbandede og mørke år, skal vi aldrig opleve igen, men for historien og de unge skal vi netop en dag som denne, markere, mindes og glæde os over vi kom ud på den anden og rigtige side sammen med de allierede, takket være de Danske Modstandsfolk.
Jeg har haft fornøjelsen at være civil chef for Hjemmeværnet i 4 år, det var og er helt fantastisk at snakke og mødes med de folk der gik foran og ofte græmmedes over samarbejdspolitikken, hvor var forsvarsviljen, hos den enkelte og ikke mindst Regering og Folketing.
Hjemmeværnet har et motto der lyder ”vi lever af lysten og dør af pligten” de stiller altid op når der er brug for dem, tak for det.
Det var netop derfor at min forgænger, som den første kommitterede Frode Jacobsen der selv var modstandsmand, foreslog af hvis de mange modstandsfolk, skulle have lov at beholde deres våben, så skulle de danne foreninger, det var det, der førte til oprettelsen af Hjemmeværnet d. 1. april 1949
Når det i år er særlig vigtigt at vi markerer 80 års dagen for Danmarksbefrielse, er det jo fordi langt de fleste modstandsfolk er gået i forvejen og færre og færre er tilbage og kan dele deres beretninger.
Den første modstandsmand der mistede livet her i Danmark, skal vi også mindes i dag, fordi han var herfra og ligger begravet her på Børglum.
Jeg vil her kort fortælle hvad jeg ved om Mik.
Christian Michael Rottbøll, kaldet “Mik”, blev født i 1917 på godset Christiansdal ved Børglum Kloster. Som ældste søn var han udset til at overtage klosteret, men valgte tidligt en anden vej.
Efter studentereksamen fra Hjørring Gymnasium og militærtjeneste ved Livgarden søgte han ud i verden og arbejdede blandt andet med landbrug og gymnastikundervisning.
I 1938 oplevede han nazismens fremmarch på nært hold under et ophold i Berlin, under et ophold på gymnastikhøjskole i byen. Ved en fejl steg han, sammen med sin mor og lillebror, på et tog, der viste sig at være en jødedeportation. De blev tilbageholdt af Gestapo, men slap fri takket være Miks flydende tysk og evne til at bevare roen.
Efter deltagelse som frivillig i den finske vinterkrig mod Sovjetunionen og opholdet i Argentina – hvor han studerede landbrug og underviste i gymnastik – vendte Mik hjem til Danmark, fast besluttet på at engagere sig i modstandskampen. I et brev til sine forældre skriver Mik: ”Min plads skal ikke stå tom”.
I 1941 lykkedes det ham at flygte til England, hvor han blev optaget i den britiske Special Operations Executive (SOE). Her blev han uddannet som agent og faldskærmsspringer og tildelt opgaven at vende tilbage til Danmark for at samle og lede modstandsaktiviteterne.
I april 1942 blev Mik kastet ned med faldskærm på Sjælland sammen med to andre agenter. Han etablerede radiokontakt til England, samlede eksisterende modstandsgrupper og styrkede den danske frihedskamp.
For sin indsats blev han udnævnt til kaptajn og senere til “General List” under SOE.
Den 26. september 1942 blev han dræbt under en anholdelsesaktion i København, hvor han blev ramt af 12 skud på tæt hold. Han blev 25 år gammel.
Mik Rottbøll blev begravet i Børglum Klosterkirkes gamle korrunding.
Efterfølgende rejste lokalbefolkningen en gravsten i grønlandsk marmor – udformet som et dannebrogsflag – som et diskret minde om hans indsats. Klosterets gamle hollændermølle står fortsat med vingerne i kors til minde om hans død.
I dag har vi brug for nogle flere af hans slags, heldigvis stiger antallet af frivillige der søger ind i Hjemmeværnet, det er utrolig positivt i en urolig verden, hvor vi burde kunne høste fredsdividenden, i stedet for den enorme oprustning som vi desværre er nødt til , fordi vi ikke kan stole Den amerikanske administration.
Samt den udløsende faktor Putin og den Russiske aggression overfor Ukraine.
Vi skal stå sammen og sige fra og støtte de rigtige, det var Mik`s valg.
Jeg ved slet ikke om Mik var klar over. alt det han var med til at sætte i gang.
Hjemmeværnet yder i dag.
2,5 million frivillige timer svarer til knap 5 ugers fuldtidsarbejde for hver af de knap 14.000 frivillige soldater – eller cirka 1.400 ekstra fastansatte soldater og politifolk.
Tak endnu engang, for et flot initiativ og det flotte program her på Børglum.
Om lidt skal vi hjem og tænde lys.