Biersted Kro får pr. 15. november ny ejer

Foto: Biersted Kro
Print Friendly, PDF & Email

Biersted Kro får pr. 15. november ny ejer

På Biersted Kros Facebook-side skrev kromutter Else Marie Nielsen eller Mie, som hun bare bliver kaldt, at det nu er på tide at nyde pensionisttilværelsen – du kan læse opslaget her:

– Dette opslag for at informere om, at jeg nu er kommet dertil, hvor mine 44 år på Biersted kro er ved at se sin ende ….

– Stafetten gives videre til Trine Iversen, der pr. 15. november tiltræder på kroen med nye friske kræfter og masser af ”gå på mod”.

– Trine ønsker at drive Biersted Kro videre en den ånd og med den kærlighed, der ligger til god dansk madkultur, gode råvarer etc.

– For at markere denne særlige dag for både Trine og jeg, vil vi gerne invitere til fælles velkomst- og afskedsreception søndag den 20. november. Der vil være lidt godt til både hals og gane i tidsrummet fra kl. 13 til kl. 16.

– Vi håber at se kunder, forretningsforbindelser, familie og venner af huset. Af hensyn til planlægningen håber vi, at du vil give et ring for tilmelding – som altid på tlf. 9826 8010.

– Den interne aftale mellem Trine og jeg er, at jeg frem til 14. december vil være deltagende på kroen. Har du allerede nu bestilt mad eller reserveret til fest frem i tiden, vil Trine stå klar til at tage i mod dig.

– Med tak for mange gode og skønne år på Biersted Kro lister jeg nu mod nye eventyr, og sender Trine mine allerbedste ønsker for fremtiden.