Af Byrådskandidat Benny Nørgård (DD) KV25
Benny Nørgård Svar til borgmesterkandidatens Christian Hem udtalelse om partiet Danmarksdemokraterne
Det er rigtigt, at vi i Danmarksdemokraterne følger med i, hvad Venstre foretager sig – ligesom vi følger med i, hvad alle andre partier gør. Det er vores ansvar som politisk parti at holde øje med udviklingen og sikre, at der bliver truffet de rigtige beslutninger – ikke bare for partiernes skyld, men for borgerne i Jammerbugt kommune.
Grøn Trepart det er vi godt klar over i Danmarksdemokraterne hvad det går ud på. Det handler om at beskytte vandmiljøet, skabe mere natur og skov – men det må gøres med respekt for dem, der ejer og bruger jorden i dag. Det skal ske i tæt dialog og med ordentlige løsninger.
I Danmarksdemokraterne kæmper vi for, at den grønne omstilling sker på en fair måde. Vi siger ja til mere natur – men nej til, at det lokale erhvervsliv skal stå med det alene.
Det undrer mig, at borgmesterkandidat Christian Hem undlader at svare på mit spørgsmål omkring CO2 afgiften.
Giv nu borgeren i Jammerbugt Kommune et svar på, om du er for eller imod en CO2-afgift på landbruget og andre erhverv. Når store dele af vores kommune lever af landbrug, fødevareproduktion og følgeerhverv.