Bedsteforældredag – den hyggeligste dag
Torsdag den 12. september havde børnene i Skovsgård SFO inviteret deres bedsteforældre på besøg.
“Alle glæder sig til bedsteforældredag. De er så spændte på at vise deres ‘bedste’ SFO’en,” fortæller pædagog Rikke Nielsen. Men der var ikke kun lagt op til hygge – der var også masser af spænding og konkurrencer på programmet denne dag.
Dagen markerede nemlig afslutningen på et tre uger langt OL-forløb i SFO’en. Efter hyggen med boller, kaffe og diplomoverrækkelse var der mulighed for at udfordre bedstemor og bedstefar i discipliner som støvlekast, kryds og bolle, tændstikspydkast og meget mere.
En dag fyldt med kram, grin og hygge.