ForsideBrovstBag om en TV-produktion – Anne Hjernøe gæster Skovsgård Hotel

Bag om en TV-produktion – Anne Hjernøe gæster Skovsgård Hotel

Bag om en TV-produktion – Anne Hjernøe gæster Skovsgård Hotel

Den kendte tv-vært og kok Anne Hjernøe vender tilbage til Skovsgård den 13. november, hvor hun inviterer publikum helt ind i maskinrummet bag nogle af Danmarks mest populære tv-programmer.

I foredraget “Bagom en TV-produktion” tager Anne Hjernøe deltagerne med på en rejse gennem kulisserne til programmer som Anne & Anders på tur. Her deler hun røverhistorier, erfaringer og personlige oplevelser fra arbejdet med de mange udsendelser, der har bragt hende vidt omkring – fra badehoteller i Danmark til bjergøsters i USA, våbendebatter og hede diskussioner om Mellemøsten, og videre til både Afrika og Bhutan.

Undervejs fortæller hun om alt det, seerne ikke ser: Hvordan ideerne til programmerne opstår, hvem der laver research, hvordan destinationer og medvirkende udvælges – og hvad der egentlig sker bag kameraet. Foredraget suppleres med videoklip, og der bliver også mulighed for spørgsmål fra salen.

Arrangementet finder sted på Skovsgård Hotel den 13. november kl. 19.00–ca. 21.00, og deltagergebyret er 175 kr. inkl. forfriskning.

Foredraget er arrangeret af LOF Jammerbugt i samarbejde med Skovsgård Borgerforening og Skovsgård Hotel.

Tilmelding kan ske via www.lof.dk/jammerbugt.

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER