ForsideAabybroAskepot indtager Aabybro Anlæg

Askepot indtager Aabybro Anlæg

Askepot indtager Aabybro Anlæg

Efter tre vellykkede forestillinger i Jægerum Søpark i sidste uge har friluftsforestillingen Askepot nu rykket teltpælene op og flyttet til Aabybro Anlæg.

Allerede søndag var en stor gruppe frivillige, heriblandt mange forældre til de medvirkende, i gang med at rejse kulisserne og indrette bagscenen med telte til sminke, kostumer og omklædning. De enkle og smukke kulisser passer perfekt ind i anlægget, hvor de høje træer danner en naturlig ramme omkring scenen.

Tirsdag og onsdag har skuespillerne øvet sig på den nye scene for at indstudere placeringer og tilpasse spillet til omgivelserne.

Hele holdet bag Askepot – et samarbejde mellem Teaterforeningen Skovspillene og Aabybro Teater- og Kulturforening – ser nu frem til at byde publikum velkommen til forestillinger i Aabybro Anlæg torsdag og fredag kl. 19.00 samt lørdag kl. 14.00.

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER