ForsideDebatAnne-Mette Ulstrup: Juniormesterlære i Jammerbugt Kommune

Anne-Mette Ulstrup: Juniormesterlære i Jammerbugt Kommune

Af Spidskandidat til kommunalvalget og 1. viceborgmester Jammerbugt Kommune

Juniormesterlære i Jammerbugt Kommune

Juniormesterlære er et tilbud til alle elever på 8. og 9. klassetrin, som ønsker at supplere det at gå i skole med praktik i en virksomhed.

Ordningen startede ved skolestart 2025 og har elever fordelt på Fjerritslev Skole, Skolecenter Jetsmark og Saltum Skole.

Fordelingen for skoleåret 25/26 ser således ud:

  • Fjerritslev Skole: 22 elever
  • Skolecenter Jetsmark: 15 elever
  • Saltum Skole: 5 elever

Den nationale forventning er, at 5% af eleverne i udskolingen vælger juniormesterlære, hvor vi i Jammerbugt har følgende:

  • 8. klasse: 22 elever svarende til 5,9 % af årgangen
  • 9. klasse: 24 elever svarende til 7,2 % af årgangen

Dansk folkeparti har tidligere udtalt, at hvis den nye ordning skal komme godt fra start og blive en succes, så skal ordningen placeres ude på alle overbygningsskolerne og ikke blot på 3 skoler i kommunen.

Vi tror på, at flere unge vil vælge ordningen til, hvis de unge kan blive på deres nuværende skole, med sine kammerater og fortsat være den af den hverdag, som de allerede kender.

Hvis juniormesterlære etableres på de enkelte skoler, vil eleverne f.eks. heller ikke skulle bruge tid på transport og det vil derfor ikke være et argument for at fravælge ordningen.

Hvis man tager et kig på en af vores nabokommuner – Rebild kommune – er der 80 elever som har valgt ordningen. I Rebild kommune udbydes juniormesterlære på alle kommunens 6 skoler med overbygning.

I Dansk Folkeparti tror vi på, at flere unge i Jammerbugt Kommune vil vælge Juniormesterlære til, hvis ordningen findes på deres nuværende skole – alle overbygningsskoler.

Dansk Folkeparti er positive over interessen og tilgangen til ordningen, men håber at Juniormesterlære kan komme på alle overbygningsskoler i kommunen.

Læs mere om ordningen på Juniormesterlære i Jammerbugt Kommune – Jammerbugt Kommune

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER