Anne Justs Have – Haven i Hune nomineret til “Top 50 Haver”

Foto: Anne Justs Have - Haven i Hune

Anne Justs Have – Haven i Hune er blevet nomineret som 1 af de kun 50 haver, som The Danish Club har udvalgt.

Blomstermaleren Anne Just døde d. 10. marts 2009. Men hendes livsværk, Haven i Hune, 7.500 kvadratmeter haveareal, er stadig åben for publikum.

-- annonce ---


Her kan havens gæster, fra det tidlige forår til ind i efteråret, opleve den blomstrende frodighed, som er et særkende for stedet. Samtidig kan Anne Justs kunst – malerier og keramik – ses i atelieret

I 1991 købte ægteparret arkitekt Claus Bonderup og blomstermaleren Anne Just arealet og i 1993 påbegyndtes tilplantningen af den første have – sydhaven.

Claus Bonderup har tegnet de mange huse i haven, mens det primært har været Anne Just der har stået for anlæg af haven.

I 2008 dannedes Fonden til bevarelse af Anne Justs Have med det formål, at haven for fremtiden kan bestå og besøges af alle haveglade gæster.