Anne Honoré Østergaard: Glem ikke produktionsdanmark

Anne Honoré Østergaard, folketingskandidat i Nordjylland (V)
Print Friendly, PDF & Email

AF Anne Honoré Østergaard folketingskandidat for Venstre i Nordjylland

Glem ikke produktionsdanmark

Jeg har i den her valgkamp deltaget i et hav af debatter, hvor temaerne typisk har været inflation, sundhed og klima. Det er vigtige emner, men jeg savner, at vi også får talt om hvor pengene kommer fra, for ikke i eneste debat, har temaet været produktionsdanmark. Det er trist. For Produktionsvirksomhederne er en grundpille i det danske samfund!

Gennem innovation og nytænkning skaber små og store produktionsvirksomheder både eksport, arbejdspladser og vækst overalt i Danmark. Dermed er de samtidig en meget væsentlig del af rygraden i det danske velfærdssamfund.I en tid hvor konkurrencevilkårene forandres markant, skal vi intensivere vores fokus på vilkårene for produktion i Danmark.

Manglen på arbejdskraft vokser, digitaliseringen skal udnyttes som en klar konkurrencefordel, og den grønne omstilling er vigtig. Men vi skal gøre det klogt, så det ikke kommer til at koste omsætning og arbejdspladser.Derfor skal vi at styrke og forny fortællingen om produktion i Danmark, hvor vi sikrer forståelsen for produktions­virksomhedernes afgørende rolle i det danske samfund. For vi kan og skal ikke undvære dem!

Deltag i debatten på Jammerbugtposten.dk - Skriv en kommentar til denne artikel:

Skriv venligst en kommentar
Indtast dit navn