ForsideJammerbugtAlt for mange børn og unge kommer fortsat til skade med fyrværkeri

Alt for mange børn og unge kommer fortsat til skade med fyrværkeri

Alt for mange børn og unge kommer fortsat til skade med fyrværkeri

Næsten halvdelen af alle fyrværkeriskader rammer personer under 18 år, og de kommer til skade med alle typer af fyrværkeri. Derfor skal der stadig undervises i fyrværkerisikkerhed.

Når danskerne skyder nytåret ind, er det ikke alle, der slipper godt fra festlighederne. Tal fra Ulykkes Analyse Gruppen ved Odense Universitetshospital viser, at næsten halvdelen af alle tilskadekomne nytåret 2024/2025 var under 18 år – og mange af dem var for unge til selv at måtte købe fyrværkeri.

Særligt blandt børn under 15 år er der grund til bekymring. De udgør næsten hver fjerde af de 210 personer, der kom til skade med fyrværkeri sidste år.

  • Tallet er alt for højt, og derfor tilbyder vi igen i år gratis undervisningsmateriale til de danske skoler, så vi kan få fyrværkeri-sikkerhed på skoleskemaet. Vi skal huske, at fyrværkeri er festligt, men det er absolut ikke legetøj, siger Helle Andersen, teamleder i Sikkerhedsstyrelsen.

Alle typer af fyrværkeri kan være farlige
Det er stadig raketter, bomberør og batterier, som de fleste danskere kommer galt afsted med, men når vi ser nærmere på børn fra 0 til 10 år, så er det i kategorien ”indendørs fyrværkeri”, der er det største antal af skader. Sidste år kom 6 børn under 10 år til skade med fyrværkerityper som f.eks. stjernekastere, is fontæner og hundepropper. Det svarer til 25% af alle skader i den aldersgruppe.

  • Når vi taler om fyrværkeri, uanset størrelse eller type, så er det jo sprængstof og ofte ekstremt høje temperaturer, vi har med at gøre, og derfor skal man altid være forsigtig. Skaderne kan følge dig resten af livetså det er vigtigt, at forældre og lærere tager en snak med deres børn og elever om fyrværkeri-sikkerhed, siger Helle Andersen.
  • Årets fyrværkeri-kampagne og musikvideo med Benjamin Hav og 6.T hedder “Hav du husket brillen?” og kan findes på Youtube og Spotify.
- Annonce -

SENESTE ARTIKLER