Alle påbud på plejecentre i Jammerbugt Kommune er ophævet

Arkivbillede
Print Friendly, PDF & Email

Der er fra i dag igen adgang for besøgende på plejecentrene i Jammerbugt Kommune, da det midlertidige besøgspåbud fra december 2020 er ophævet.

Fra i dag har Styrelsen for Patientsikkerhed ophævet de midlertidige besøgsrestriktioner på alle kommunale og private plejecentre i Jammerbugt Kommune. Dermed kan beboerne igen få besøg.


Restriktionerne blev indført på plejecentrene i Jammerbugt Kommune i december sidste år for at forebygge udbredelsen af Covid-19.

Beslutningen om at ophæve restriktionerne er truffet, fordi mere end 80 % af plejehjemsbeboerne er færdigvaccinerede mod covid-19.

Besøg på plejecentrene skal fortsat ske på en forsvarlig måde, og under hensyn til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om bl.a. god hygiejne og hensigtsmæssig adfærd. For at dette kan ske, er det vigtigt at orientere sig om det enkelte plejecenters retningslinjer for besøg.

Læs mere om smitteforebyggelsen her: https://www.sst.dk/da/corona