Sent i går aftes blev folketingets partier enige om en aftale om ydereligere genåbning af Danmark i fase 2.
Paterne blev enige om, at fase 2 af genåbningen pr. 27 maj 2020 udvides med nedenstående:
- Kultur og aktiviteter:
- Fx museer, teatre, kunsthaller, biografer, akvarier – kan åbne straks
- Øvrige zoologiske haver, botaniske anlæg mv. – kan åbne straks
- Udendørs forlystelsesparker
- Sommeraktiviteter for børn og unge
- Fuld åbning af offentlige forskningsaktiviteter, der kræver tilstedeværelse
- Voksenuddannelse, herunder målrettet ledige (fx AMU) og sprogcentre
- Højskoler mv.
- Fuld åbning af DR og TV2
- Ungdomsuddannelserne (fx gymnasier, EUD mv.)
- Videregående uddannelser kan afvikle mundtlige eksamener fysisk samt undervisningsaktiviteter, der kræver fysisk fremmøde
- Foreningsliv – aftenskoler, musik- og kulturskoler (med restriktioner bl.a. ift. korsang mv.), spejdere og lignende
- Da der pt. er store regionale forskelle på udbredelsen af COVID-19-smitte, kan den fysiske tilstedeværelse genoptages i den offentlige sektor, bortset fra i Region Hovedstaden og Region Sjælland.
- Partierne er enige om, at retningslinjerne for besøgs- og aktivitetsrestriktioner på fx plejehjem, hospice, psykiatri, bosteder, beskyttet beskæftigelse, kriminalforsorgens institutioner mv. afvikles eller tilrettes, i det omfang det er sundhedsmæssigt forsvarligt.
Aftalen indebærer således, at alt, der tidligere har været lukket, kan åbne under sundhedsmæssigt forsvarlige retningslinjer, bortset fra følgende:
- Indendørs idræts- og foreningsliv, som ikke allerede er omfattet af åbning samt indendørs sports- og fritidsfaciliteter mv. Partierne er enige om, at disse aktiviteter, gennemgås af sundhedsmyndighederne med henblik på, at partierne forud for og i forbindelse med overgangen til fase 3, aftaler en samlet genåbningsplan for disse aktiviteter.
- Diskoteker, spillesteder og natteliv (fase 4)
- Videregående uddannelser, som ikke allerede er åbnet (fase 4)
Forsamlingsforbud ændres gradvist henover sommeren
Partierne er enige om gradvist at lempe forsamlingsforbuddet henover sommeren.
Regeringen vil i forbindelse med overgangen til fase 3 den 8. juni, hvor det er aftalt, at forsamlingsforbuddet hæves til 30-50, fremlægge en sundhedsmæssigt forsvarlig plan, der indeholder en udmelding om anbefalinger til bryllupsfester, konfirmationsfester mv.
Planen vil indeholde en forventet gradvis lempelse af forsamlingsforbuddet – som fx kan være selektiv for visse arrangementer mv. – henholdsvis den 8. juli og den 8. august.
Plan for sommerturisme 29. maj
De danske grænser er fortsat lukkede, men regeringen vil senest den 29. maj fremlægge en plan for en kontrolleret og gradvis genåbning af sommerturismen, der er sundhedsmæssig forsvarlig, og som giver turistbranchen klarhed.
Det er dog nu besluttet, at man udvider listen over anerkendelsesværdige formål for indrejse i Danmark gældende fra mandag d. 25. maj
Udvidelsen vil gælde for personer med fast ophold i de nordiske lande og Tyskland, der kan indrejse for en række formål, herunder sommerhusejere, kærester, forlovede, bedsteforældre mv.
Endvidere åbnes for en sundhedsmæssigt forsvarlig genoptagelse af erhvervsrejser til og fra Danmark i henhold til retningslinjerne fra sektorpartnerskabet.