ForsidePandrupÆldre kvinde i Kaas udsat for kontaktbedrageri

Ældre kvinde i Kaas udsat for kontaktbedrageri

Ældre kvinde i Kaas udsat for kontaktbedrageri

En kvinde i midten af 80’erne blev fredag den 4. juli offer for et såkaldt kontaktbedrageri, oplyser politiassistent John Clemmesen fra sagscenteret hos Hjørring Politi.

Bedrageriet begyndte med et telefonopkald til kvindens bopæl på Rødhusvej i Kaas. I røret var en mand, der udgav sig for at være fra banken. Han bildte kvinden ind, at der var ved at blive hævet penge fra hendes konto, og at banken derfor ville sende nogen forbi for at hente hendes betalingskort. Kort efter blev kortet afhentet – og der blev hævet penge på kontoen, inden det nåede at blive spærret.

Politiet er nu i gang med efterforskningen og er i besiddelse af videoovervågning fra den sparekasse, hvor pengene er blevet hævet. Materialet indgår som en del af opklaringsarbejdet.

Har du set noget mistænkeligt i området omkring Rødhusvej i Kaas fredag den 4. juli kl. 12.40 – eller har du anden information, der kan hjælpe politiet i sagen – opfordres du til at kontakte Nordjyllands Politi på telefon 114.

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER