Ældre kvinde forsøgt svindlet
For tiden modtager Nordjyllands Politi rigtig mange opkald hver dag omhandlende forsøg på svindel.
-Lørdag den 19. august kl. 14.46 ringede en meget bekymret, ældre kvinde fra Fjerritslev til Nordjyllands Politis servicecenter, oplyser Nordjyllands Politi i døgnrapporten og fortsætter:
-Kvinden havde tilsyneladende fået en stævning pr. e-mail, som handlede om, at hun skulle have været i besiddelse af børneporno.
-Servicecenteret beroligede og vejledte kvinden i, at mailen var fup og svindel, og at hun blot skulle slette den.
Husk det og sig det videre:
- Banker og myndigheder beder dig aldrig om dine koder
- Udlevér aldrig koder eller personlige oplysninger til fremmede
- Stol ikke på telefonnumre. Læg på og ring selv op til den virksomhed, som angiveligt kontakter dig.
Del de gode råd med især dine ældre familiemedlemmer. Læs mere her:
https://politi.dk/oekonomisk-svindel-paa-nettet/forebyg-oekonomisk-svindel-paa-nettet/undgaa-misbrug-af-identitets-og-kortoplysninger
LÆS OGSÅ: Aabybro: misbrug af betalingskort