I perioden 2. til 6. juli, havde Aabybro Svømmeklub igen svømmere i vandet, da der blev afholdt SVØM GrandPrix i Solrød Svømmehal. Stævnet er at betragte som et mesterskab for dem, der ikke har haft lov til at svømme i coronatiden – dvs. er på kanten til status som professionel atlet.
Rasmus Rank Nørgaard og Magnus Østergaard Barslev tog med cheftræneren til Sjælland og fik nogle gode oplevelser med sig hjem igen derfra.
Rasmus svømmede 200m brystsvømning i tiden 02:39,72, hvilket var 9 sekunder under sin personlige rekord. Det gav en top-10 placering og dermed også en finaleplads i B-finalen, hvor han igen viste at han kunne tangere den ekstremt hurtige tid.
”Især Rasmus har vist sig frem på hvad hans individuelle træning i corona kan gøre for ens præstation på længere sigt. Ekstremt fedt at se hvordan der profileres af det hårde arbejde,” siger cheftræner Stefan Stenberg. ”Hans brystsvømning fik et ekstra pift og havde han haft track-start, som han er vant til hjemmefra, havde hans crawlpræstation også givet store personlige rekorder. Jeg er meget godt tilfreds.”
Aabybro Svømmeklub siger tak til Dansk Svømmeunion for de mange fint afviklede mesterskaber i den seneste tid. Det er godt at de har fået lov at mærke hvordan det er, at være til rigtigt stævne igen. Stor ros til afviklerne.
Nu er Aabybro Svømmeklubs konkurrenceafdeling på sommerferie, men starter igen i starten af august.